Namesti Miru - eller Namesti Pivo?

Efter min mening er Namesti Miru i Prag 2 (Vinohrady) en af de skønneste pladser i Prag. Tæt på centrum, venlig atmosfære overfor turister, men alligevel ægte "lokal" stemning uden turistfælder. Og det bliver ikke ringere af den smukke kirke, Sankt Ludmila Kirken (Kostel svaté Ludmily) i imponerende nygotisk stil midt på pladsen. Tårnene er 60 meter høje, kirken er tre-skibet og huser mindesteder for Sankt Ludmila og ikke mindst Vaclav den første. Kirken blev bygget 1888-1892, men pga. den nygotiske stil forekommer den langt ældre.

Sankt Ludmilas kirke giver pladsen sin særlige karakter

Vinohrady har i mange år været et godt område at besøge for hyggelige restauranter, spisesteder, caféer og barer, og på det seneste har Namesti Miru nærmest udviklet sig til et Mekka for nydere af både mad og øl. Især øllet skal denne artikel handle om, for i den følgende pubcrawl er der materiale nok til flere dages udforskning af spændende øl. Jeg vil beskrive en rute pladsen rundt, som vil tilgodese langt de flestes smag indenfor øl. Man kan vælge en anden rækkefølge, og man kan selvsagt springe nogle stop over, men i det store og hele vil jeg anbefale nedenstående rute. Starter man sin "tur" ved 14-tiden, er man OK med pladser de forskellige steder. Om aftenen er det svært at få bord især på Kravin og Bruxx.

Kravin Original 1869

Kravin Original 1869 Gambrinusrestaurant

Kravin, der ligger på hjørnet af Rumunska og Namesti Miru, specialiserer sig i Gambrinus, som er brygget i Plzen (Pilsen) siden 1869. Bryggeriet ejes af Pilsner Urquell (som så igen ejes af et større internationalt konsortium). Gambrinus er oftest en lettere øl end Pilsner Urquell, den mest almindelige Gambrinus 10° har lidt mindre alkohol og ikke så megen bitter humle - og derfor er den en god øl at starte med. Kravin serverer den upasteuriseret fra tanke, og bedre Gambrinus 10° skal man lede længe efter. Der serveres desuden en glimrende ufiltreret Gambrinus 12°, mørk Kozel og hvedeøllen Fenix fra samme bryggerigruppe.
Er man sulten, rummer spisekortet bl.a. tjekkiske specialiteter, men også mere internationale retter. Maden er pænt anrettet, som regel i lidt mindre portioner end man ofte møder. Jeg siger ikke, de er små - blot at man måske har en chance for at spise op. Jeg kan godt lide at spise på Kravin, og anbefaler, at man i det mindste tager en lille ret her (en sandwich eller en portion tatar), hvis man har tænkt sig en større pubcrawl.

Vinohradsky Parlament

Vinohradsky Parlament med speciale i Prags egen øl, Staropramen

På det nærmest modsatte hjørne af pladsen, faktisk en lille smule op ad gaden Korunni, finder man Staropramens elegante bud på en helt ny type konceptrestaurant. I de senere år har Staropramen bredt sig overalt i Prag med restauranter i gruppen Potrefena Husa, men jeg kan faktisk langt bedre lide stilen og indretningen på Vinohradsky Parlament. Mht. øllet (som artiklen her jo tager udgangspunkt i), så indeholder hanerne 5 forskellige typer: Light (Staropramen Svetly Lezak 10°), som er den mest udbredte. Desuden den fyldigere Staropramen 11° (som jeg selv synes rigtig godt om pga. den fine humlesmag), den lidt stærkere Staropramen 12°, der til gengæld er lidt "tyndere" i smagen efter min mening, den traditionelle Staropramen Cerny (sort) - og sidst, men ikke mindst, en af de nyere stjerner blandt tjekkiske øl, Staropramen Nefiltrovany (ufiltreret). Den lidt krydrede og frugtige øl er bestemt værd at prøve og min favorit i pragrammet på Vinohradsky Parlament.
Maden er veltilberedt og pænt anrettet, spisekortet er mere fantasifuldt end en gennemsnitlig tjekkisk restaurant - og man MÅ altså ikke glemme at få lidt at spise sammen med det gode øl.

Bruxx

Bruxx - et lille stykke Belgien i Prag. Og meget populært blandt de lokale.

I samme bygning som Vinohradsky Parlament, lige på hjørnet af Namesti Miru og Korunni, finder man det seneste skud på stammen, Bruxx. Det er også Staropramen, som driver denne belgiske restaurant, men det må da siges at være et modigt skridt. Der er 8 belgiske øl fra fad og desuden en del på flaske. Man kan både få de lette typer, som f.eks. Stella Artois (brygges på licens i Prag af Staropramen) og også de helt tunge trappist øl, nogle med 10% alkohol eller mere. Jeg ved, at mange ølkendere sætter pris på disse belgiske specialiteter, og her kan man få dem til fornuftige priser sammenlignet med andre europæiske hovedstæder. Den dyreste fadøl koster Czk. 49,- (kr. 13,50) for 0,25 liter Kastel Rouge 8% - prøv at bede om det i Nyhavn!
Personligt kan jeg bedre lide de knapt så tunge tjekkiske øl, så jeg ville gå på Bruxx efter en lille smagsprøve eller to (f.eks. kan alle ved bordet jo bestille forskellige øl, og man kan smage hos hinanden), og så gå videre. Men Bruxx er da et sjovt og utraditionelt indslag i en pubcrawl i Prag.
Maden er belgisk med fokus på østers, muslinger, snegle og gode pommes frites - men selvfølgelig også mere "almindelige" ting som salater, pasta, kød og fisk.

Mlsnej Kocour

Mlsnej Kocour er en "rigtig" tjekkisk restaurant, som serverer glimrende Pilsner

På hjørnet af Namesti Miru og Belgicka ligger denne populære tjekkiske restaurant. Der er to helt adskilte afdelinger for rygere og ikke-rygere med separate indgange, og i de varme måneder desuden udeservering på to rummelige terrasser. Jeg nævner Mlsnej Kocour i denne sammenhæng af to grunde: det er ikke en "konceptrestaurant", og de har upasteuriseret Pilsner Urquell fra tanke. Der ER forskel! En upasturiseret Pilsner Urquell har et pænere skum og en sprødere, friskere smag end fra fustage. Jeg siger ikke, at en Pilsner fra fustage ikke er god - blot at en Pilser fra tank er rigtig god! Desuden skænkes sort Kozel, Fenix hvedeøl og alkoholfri Birell fra fad. På flaske kan man få gylden Master 15° og mørk Master 18°, som jeg ved, mange danskere kan lide.
Maden er i stil med, hvad man normalt forventer på en tjekkisk restaurant og bestemt værd at sætte tænderne i. Både traditionelt tjekkisk og mere internationalt. Prøv f.eks. en skudefuld spareribs eller kyllingevinger sammen med øllet. Og har du ikke spist et fuldt måltid endnu på din tur på Namesti Pivo, så er det nu - for maden på sidste stop er ikke værd at skrive hjem om.

Prague Beer Museum

Prague Beer Museum - 30 forskellige øl fra fad.

Næsten uanset hvilken rute, du har valgt rundt på Namesti Pivo, så bør sidste stop være Prague Beer Museum. Oprindeligt startede konceptet på Dlouha i Den Gamle Bydel, men det er efterhånden blevet et lidt "træls" sted pga. af for mange, for unge, for støjende turister.
Nu har man åbnet endnu en afdeling i større og bedre lokaler på hjørnet af Namesti Miru og Americka. Der må ryges i lokalet med tappehanerne (det er egentlig lidt synd), men der findes også fint ikke-ryger lokale på samme niveau og en rigtig fin og hyggelig ølkælder.

De mange haner har skiftende indhold og ofte er der øl imellem, som er vanskelige at finde andre steder (mobilfoto)

Hvis man kan lide museer med interaktive muligheder, så er dette det helt rigtige sted. Aktiviteten består i at agere i samarbejde med tjeneren om at vælge mellem de 30 forskellige øltyper fra fad - og at få dem serveret i passende mængder. Udvalget er særdeles bredt og varieret, og der er desuden øl-cocktails på kortet. Er man ambitiøs mht. sin smagning, kan alle øl bestilles i små glas (1 dl., så vidt jeg husker), og man kan bestille en serie efter eget valg på én gang, som man kan smage sig igennem. Prague Beer Museum er et hyggeligt og godt sted at besøge, og det bør ingen ølelsker snyde sig selv for.
Man kan spise der, og i modsætning til afdelingen på Dlouha er der faktisk et rigtigt køkken. Men jeg er ikke imponeret over hverken opfindsomhed, anretning, tilberedning eller den tid, der går inden serveringen, så jeg vil anbefale, at man spiser et af de andre steder på pladsen og på Beer Museum nøjes med snacks.

Det var turen - hvis du har lyst, vil jeg blive glad for et par kommentarer nedenfor!

Man kommer til Namesti Miru med metroens grønne linje A - eller med sporvognene 4, 10, 16 eller 22.

Vietnam i Prag - hva' fa'en er Pho? (2-5 stjerner af 6)

Den tredjestørste gruppe af indbyggere i Tjekkiet med anden etnisk oprindelse end tjekkisk er vietnamesere (de to største grupper er slovakker og romaer). Med ca. 83.000 vietnamesere i alt, heraf ca. 10.000 i Prag, er det en gruppe, man meget ofte støder på. De driver masser af små butikker, man møder dem på de store markeder, og de står bag de mange "kinesiske" restauranter og bistroer, man finder overalt. Historisk set stammer den første indvandring fra Vietnam til Tjekkoslovakiet fra den kommunistiske periode, hvor Vietnam var i nød efter en lang og opslidende krig, og hvor Tjekkoslovakiet gerne ville have arbejdskraft - desuden håbede Vietnam, at de ville vende tilbage med fornyet viden og uddannelse.
Der har traditionelt set været langt flere "kinesiske" end vietnamesiske restauranter i Prag, men meget få af dem drevet af kinesere. I de seneste 2-3 år er der imidlertid kommet en stor interesse blandt tjekker for at smage det vietnamesiske køkken, og små restauranter dukker op spredt ud over byen.
Jeg tror bl.a. interessen er kommet, fordi mange har besøgt det store marked SAPA i Prag 4, Libus. Her finder man masser af små bistroer, der serveret et mix af originale vietnamesiske retter og klassiske "kinesiske" bistroretter, som f.eks. Kylling Kung Pao, krydret ret med kylling, friske grøntsager og usaltede jordnødder.

Små sprøde vietnamesiske forårsruller er en glimrende forret

Retten over dem alle, når man besøger bistroerne på SAPA, er Pho - det er typisk Pho Bo (med oksekød) og Pho Ga (med kylling), men kan også fås med f.eks. and og endda tofu. Retten udtales næsten som det danske "far" og er en stor portion suppe med kødstykker, risnudler, lidt grønt og friske krydderurter, bl.a. koriander. Den serveres normalt med citronbåde og små chiliskiver ved siden af, så man selv kan smage den til, og den spises med ske (selve suppen) og pinde (kød og nudler). På SAPA koster retten normalt Czk. 80,- (kr. 23-25) og er et helt måltid i sig selv. Utallige er de gange, hvor jeg er kørt til SAPA for at spise Pho eller evt. en anden vietnamesisk specialitet, f.eks. de små sprøde forårsruller som forret. Helt generelt kan man forvente god Pho hos alle de små bistroer, hvis bare man undgår de steder, som også sælger burgere, pølser, kebab og/eller anden fastfood. De små bistroer er oftest primitivt indrettede (som et slidt cafeteria eller skolekantine), og selv om maden er god, er det jo ikke som sådan en "rigtig" restaurantoplevelse, hvilket måske er det, man gerne vil have, hvis man er på ferie og anser det at gå ud at spise som nogle af de gode ting ved netop ferien.

Pho Bo (med oksekød) serveret på en lille bistro på SAPA. Skålen er lidt skåret, men pyt...

På Sapa findes også nogle mere "elegante" restauranter - jeg har selv 2 favoritter. Men igen, er man på en kort ferie og ikke stedkendt i Prag, er det en lang tur.

Stegt andebryst, også SAPA

Så derfor satte jeg mig for at finde en vietnamesisk restaurant i Prag, som ikke har det slidte cafeteriapræg, som serverer original vietnamesisk mad, og som kan danne rammen om en hyggelig aften for danske gæster i byen. "Nem opgave", tænkte jeg. Med så mange vietnamesere må der da være nogle, der har lyst til at spise god mad i elegante omgivelser i de mere centrale dele af byen.
Vietnamesisk mad er ikke nødvendigvis stærkt krydret. Det er præget af helt friske grøntsager (som ikke koges "døde"), friske krydderurter, f.eks. koriander og citrongræs, og i det hele taget enkel og frisk tilberedning, ofte i wok eller rå. Friteusen er ikke så meget i brug som i f.eks. danske kinagrillbarer, og tak for det! Men jeg gik alligevel efter det krydrede, "spicy", i min jagt på det autentiske køkken - det er nemlig bl.a. her, man eventuelt tilpasser sig "lokal smag" og skruer ned for at imødekomme gæster, som ikke er glade for lidt brændstof i munden. Så det skulle være en slags filter for autencitet. Man kan roligt spise vietnamesisk, selv om man ikke bryder sig om chili.
Jeg kan afsløre, at min "jagt" blev stadig mere succesfuld og blev en slags top 3 - med den mindst interessante restaurant nævnt først og den bedste til sidst.

"Pho Rriginal Restaurant" er nydelig og komfortabel. Husets vin overraskende god til prisen

Jeg startede med at besøge "Pho Original Restaurant" på adressen Záhřebská 21 i Prag 2 - i behagelig gå-afstand fra Namesti Miru. Nydeligt lokale med behagelige stole, "rigtig" restaurantstemning og godt førstehåndsindtryk. Den venlige servitrice bød velkommen og jeg gik i gang med at læse spisekortet, mens jeg fik et virkelig godt glas Montepulciano fra Marché i Italien til rørende Czk. 55, (kr. 15).
Med ovenstående "spicy-filter" slået til valgte jeg som forret en "let spicy" mangosalat med oksekød (Czk. 74,-, kr. 20,-) og som hovedret en krydret kyllingeret med cashewnødder og jasminris (Czk. 129,-, kr. 36,-). Jeg gjorde opmærksom på, at jeg gerne ville have salaten som forret og senere - efter en pause - ville jeg gerne have hovedretten. Det er nemlig almindeligt på asiatiske restauranter at bære retterne ind efterhånden som køkkenet er færdig med dem. Og det ønskede jeg ikke. Jeg spurgte for en sikkerheds skyld, om vi var helt på det rene med, at der skulle være pause på et kvarters tid mellem retterne. Det var vi enige om.
Salaten var frisk, sødlig og for så vidt lækker nok med sprøde ingredienser - men slet, slet ikke "spicy". Det var ikke på nogen måde antydning af chili eller andet, og den blev derfor lidt kedelig i det lange løb. Helt tydeligt tilpasset, hvad man forventer, de lokale foretrækker. På én gang nogenlunde lækker, men samtidig skuffende.

Mangosalat med oksekød

Jeg var halvt færdig med at spise salaten, da hovedretten blev stillet på bordet. Jeg standsede tjeneren og bad hende returnere den. Jeg havde jo netop bedt om en pause mellem retterne, gentog jeg. Faktisk 15 minutter, sådan cirka. Hun bar tallerkenen ud, men kom tilbage med den i samme sekund, jeg lagde bestikket fra mig efter at have spist salaten op. Det var træls, for nu at tage et af de helt stærke jyske ord i anvendelse. Jeg måtte gentage, at jeg ikke ville have retten serveret med det samme og jeg fortsat gerne ville have den pause mellem retterne, vi var blevet enige om fra begyndelsen. Så endnu engang blev retten båret ud.
Jeg holdt min pause, fik en smøg udenfor og et glas vin indenfor - men var lidt ude af den hyggelige stemning. Jeg synes ikke specielt om at skulle sende mad ud igen (og slet ikke to gange), og kunne ikke undgå at føle mig en smule "vanskelig". På den anden side havde jeg været meget præcis om netop det nedsatte tempo og havde sikret mig, at vi var helt enige om dette.

"Krydret" kyllingeret med cashewnødder og jasminris

Retten kom ind igen. Denne gang med udtørrede ris og skorper af sauce, som havde boblet i mikrobølgeovnen. Det var ganske enkelt ikke OK, så jeg måtte endnu engang bede om, at retten blev taget af bordet. Jeg bad om en frisk portion, og bad dem om at skrive den på regningen to gange, hvis bare jeg måtte få en frisklavet ret (den kom nu kun på regningen en enkelt gang).
Den kom efter 3 minutter. Længere tog det ikke at lave en frisklavet ret, så det gjorde det temmelig forvirrende, at jeg skulle have den så tidligt. Der var ikke travlt i restauranten, kokken var ikke stresset. Men åbenbart ligeglad.
Retten var skuffende. Uden antydning af chili, temmelig fad og karakterløs. Den kunne sagtens spises, men kedelig, ret og slet, og det mest uinteressante, jeg har spist på nogen vietnamesisk restaurant i min tid i Prag.
"Pho Original Restaurant" er pæn og nydelig med en god beliggenhed i det skønne Vinohrady. Men jeg kommer aldrig tilbage og vil ikke anbefale et besøg. Karakterløs mad og en betjening, der ganske enkelt ikke lytter efter gæstens ønsker, hvor enkle de end måtte være. Samlet vurdering blive 2 triste stjerner af 6 mulige.


Næste aften forsøgte jeg med endnu et sted i nærheden af hjemmet - denne gang "Madame Lyn Restaurant" på adressen Šafaříkova 18 i Prag 2 - gå-afstand fra I.P. Pavlova og ved sporvogn 11, stoppestedet Bruselska. Igen virkelig godt førstehåndsindtryk med pæne og nydelige lokaler, som dog var helt tomme. Jeg var eneste gæst, men der kom et par stykker mere i løbet af mit besøg. Tjeneren var en sød ung tjekkisk pige, som gjorde sig umage med at tale engelsk - men som ikke var så begejstret for vietnamesisk mad efter eget udsagn. Jeg bad nemlig om et par anbefalinger fra kortet. Hun var ærlig og sød og sagde desuden, hun havde forstået mit ønske om en pause mellem retterne.

Madame Lyn Restaurant er hyggeligt indrettet. Den er røgfri.

Jeg fik mig et glas af husets rødvin (Czk. 69,-, kr. 19,-), mens jeg studerede menuen. Den var en smule dyrere end aftenen før, men ikke helt så god. Men absolut acceptabel. Den var ikke nævnt med navn på kortet, men jeg gætter på en tjekkisk Modry Portugal.
Valget af forret faldt på en klassiker, nemlig friske vietnamesiske sommerruller (Czk. 79,-, kr. 22,-), og som hovedret Bo Xao Sa Ot, der er strimler af oksekød med citrongræs, chili og grøntsager (Czk. 139,-, kr. 39,-).

Sommerruller med rejer

Sommerrullerne med friske, fintsnittede grøntsager og rejer, indrullet i opblødte ark af rispapir blev serveret med en sur/sød dyppe-sauce. De var friske, sprøde og tilfredsstillende. På bordet stod en chilisauce, som jeg kunne bruge efter egen smag. Jeg nød retten, men savnede lidt mere "sprælskhed" af friske krydderurter. God uden at være prangende.

Oksekød med frisk citrongræs og chili

I samme sekund, min tomme tallerken fra forretten blev båret ud, blev hovedretten stillet på bordet. Jeg opgav at protestere, i det mindste var jeg da blevet færdig med forretten denne gang.
Den var krydret uden at være stærk. Det friske citrongræs smagte fint igennem, men der var sparet på chilien og kødet var sejt. Det er klart, at man gerne vil spare, når retten er så billig, men jeg havde gerne betalt en smule ekstra for en lidt bedre udskæring. Men retten havde bestået, og jeg var tilfreds uden at være helt oppe at ringe.

Banan med nødder serveret i varm kokosmælk

Min søde tjener spurgte, om hun måtte anbefale en dessert, for desserter kunne hun nemlig godt lide. Det kunne jeg ikke stå for, så vi aftalte at efter en pause skulle jeg smage banan i varm kokosmælk med nødder. Den stod på bordet 3 minutter senere. Drysset med nødder var den varme banan i en tyk sauce af kokosmælk faktisk overraskende lækker. Der var noget hjemligt over den enkle ret, og det var aftenens bedste oplevelse.
"Madame Lyn Restaurant" var et skridt i den rigtige retning, og her vender jeg nok tilbage, hvis jeg er magelig og gerne vil finde noget i nabolaget. Næste gang vil jeg bestille en ret ad gangen og først bestille næste ret, når jeg gerne vil have den. Stedet er hyggeligt og kan godt danne ramme om en aften med familie og venner, når man er på ferie. Jeg vakler lidt mellem 3 og 4 stjerner, men ender på 4 ud af 6 mulige.


Efter lidt grundigere research faldt valget den tredje aften på "Restaurant Pho Son" på adressen Gorazdova 17 i Prag 2 (Nove Mesto), lige bag "Det Dansende Hus". Restauranten var bl.a. anbefalet af en af mine engelske venner i Prag, som er særdeles interesseret i vietnamesisk mad, og som også har været på vietnamesisk køkkenskole et par gange. Så han måtte da vide det :-)

Prangende ser det jo ikke ud...

Udefra levede restauranten ikke helt op til kriteriet om at være nogenlunde elegant og ikke for cafeteriaagtig. Men pga. den varme anbefaling gik jeg alligevel ind og kunne konstatere, at den var pænere indenfor end udefra. Enkel indretning og mindre elegant end de to foregående, men godkendt. Der er to afdelinger, en for rygere og en for ikke-rygere. Rygerafdelingen er længst væk fra indgangen. Det er fint, så skal ikke-rygerne ikke gå igennem et røgfyldt lokale for at sætte sig, hvilket ellers nogle gange er tilfældet.

Indenfor i Restaurant Pho Son er der enkelt, men hyggeligere end udefra

"Vinkortet" var en seddel placeret i en af de klassiske plasticholdere med colareklame på, som man kender fra den klassiske tjekkiske hospoda, bæwerding. Der var tjekkisk Frankovka pr. glas, men mit øje faldt på en Sydafrikansk Merlot af mærket Phant til Czk. 230,- (kr. 64,-) for en flaske. Den skulle det være, for billig tjekkisk Frankovka kan være en lidt sur (ikke tør, sur) omgang. Der findes bestemt også god Frankovka, men sjældent til Czk. 35,- (kr. 9,50) for 2 dl. Der var to unge vietnamesiske mandlige tjenere, og jeg forsøgte at forklare den ene om mit vinvalg, mens vi begge pegede på kortet. Det lykkedes ikke, han kom med et glas Frankovka. Jeg spurgte, om han talte engelsk, mit tjekkiske var åbenbart ikke præcist nok, på trods af pegefinger og gentagne oplæsninger af mærke og navn. Han smilede, men vendte om og kom tilbage med sin kollega. Han talte udmærket engelsk, og jeg fik gentaget mit ønske. Han smilede over hele ansigtet og kom tilbage med en flaske til godkendelse, inden den blev åbnet. Han spurgte, om jeg ventede en gæst, mens han fortsat smilede fra øre til øre. Vinen var fin og til prisen var den endog rigtig god.

Det var en lille smule vanskeligt at bestille vin, men det lykkedes til sidst :-)

Lidt uopfindsomt valgte jeg igen sommerruller som forret. Men nu havde jeg lært lektion og spurgte, om jeg måtte beholde spisekortet, så jeg kunne vælge hovedret senere. Det måtte jeg selvfølgelig gerne.
De 3 sommerruller stod mig i Czk. 65,- (kr. 18,-) og var friske og lækre. Foruden rejer var der strimler af kogt kyllingekød, bønnespirer, salat og risnudler i og en fin smag af krydderurter, bl.a. koriander. Jeg kunne virkelig godt lide dem og spiste den store portion helt op. Tjeneren spurgte, om jeg var klar til at bestille hovedret, mens han (stadigt smilende) tjekkede indholdet af min flaske. Han hyggede sig. Det gjorde jeg også. Vi blev enige om at holde en lille pause ovenpå den store portion af sommerruller.

Sommerrullerne var virkeligt lækre. Portionen var stor, næsten rigelig.

Valget af hovedret faldt på krydret oksekød "Samba" (kunne også bestilles med kylling) til rørende Czk. 99,- (kr. 27,-). Jeg har ikke hørt om retten før.

Krydret oksekød "Samba" med peberfrugt, bambusskud, gulerod, bønner, koriander og chili

Den store portion med rigeligt oksekød, peberfrugt, bambusskud, gulerod, bønner, koriander og chili var frisk og god. Saucen var velkrydret, chilien fik lov til at træde igennem, men var ikke dræbende for smagsløgene. Det var så langt den bedste hovedret på mine tre Vietnam-aftener, og jeg var glad og tilfreds.
Der var ikke plads til dessert. Den smilende tjener sikrede sig, at alt var i orden, og på vejen ud af restauranten syntes han lige, jeg skulle have en "high five". Jeg tror, det var pga. vinen.
Jeg tør godt anbefale "Restaurant Pho Son" til danske gæster, som både vil hygge, men også smage autentisk vietnamesisk mad. Der er hyggeligt (om end en smule rodet i krogene), de gør sig umage for, at man skal føle sig godt tilpas - og så er priserne rørende lave. I øvrigt havde de også mange thailandske retter på kortet. Da jeg jo var ude i et bestemt ærinde, valgte jeg dem fra. Men jeg kommer tilbage meget snart for lige at tjekke, om de også kan lave god Thai-mad. For det kan jeg godt lide. "Restaurant Pho Son" skal have 5 af 6 mulige stjerner. En af stjernerne er for den helt usædvanligt gode værdi for pengene. Jeg kunne godt have sprunget forretten over, og med et (endnu) billigere valg af drikkevarer kunne jeg fint have spist for Czk. 150,- (kr. 42,-) i alt.


Men hvis du vil spise vietnamesisk uden at jage, kan du lære af mine fejl og først bestille retterne, når du vil have dem serveret. Til gengæld synes jeg, du skal overveje et besøg på en vietnamesisk restaurant, næste gang, du er i Prag. Det er faktisk et af de største køkkener blandt de lokale - altså de lokale vietnamesere, som jo er en meget stor og velintegreret gruppe af befolkningen!

Osteria Da Clara - et hjørne af Toscana i Prag 10 (samlet vurdering: 5/6)

Hvis man kun bevæger sig omkring turistattraktionerne i absolut centrum, går man glip af meget - ikke mindst med hensyn til spændende steder at spise og drikke.
I bydelen Vrsovice i Prag 10 finder man f.eks. den gode og charmerende restaurant Osteria Da Clara. Stilen er rustik og ærlig italiensk mad med toscanske toner, og restauranten har lidt samme stil som en lille hyggelig, lokal italiensk trattoria. Køkkenchef Glenn Svarc med engelske rødder har en lang fortid i netop Italien - og har drevet restaurant på Fyn (ja, Fyn!) i mange år. Faktisk har Glenn Svarc boet 18 år i Danmark, og hans datter Clara, som restauranten er opkaldt efter, er pæredansk.
Osteria Da Clara har eksisteret i 6 år og har fået en trofast tilhængerskare, både blandt de lokale tjekker, men også blandt de mange udlændinge (som jeg selv), der bor i Prag, og med den ærlige og konsistent gode madstil kombineret med særdeles fair priser, er der ikke noget at sige til, at det er klogt at bestille bord. Især fordi man nok ikke lige "slentrer" forbi restauranten med beliggenhed på adressen Mexicka 7, Prag 10. Tag sporvogn nr. 22 til stoppestedet Ruská. Sporgvognen kører lige om hjørnet, du skal gå tilbage til gaden, den kom fra og fortsætte i sporvognens retning (væk fra centrum). Herfra er det fjerde gade på højre hånd. Der er nogle hundrede meter at gå, men det er godt for appetitten. Glenn vil til gengæld sørge for, at du bliver HELT mæt, og så du kan jo tage en taxa tilbage bagefter.
Jeg besøger restauranten ofte. Denne artikel vil beskrive mit seneste besøg, men jeg vil også vise måltider fra tidligere besøg.

Indretningen er enkel og uhøjtidelig. Det er ikke nogen stor restaurant

Der er tale om en lille restaurant med en afslappet, upræntitiøs atmosfære og enkel indretning. En indretningsarkitekt kunne godt friske stedet op, men den enkle indretning passer egentlig fint til hele den ærlige holdning til tingene, som køkkenet og kokken er præget af. Betjeningen er venlig og uhøjtidelig. Ikke alle er lige skrappe til engelsk, men der plejer at være god hjælp at hente. Og man kan godt få brug for lidt hjælp, for menuen skifter delvist dagligt og de aktuelle tilbud, som supplerer den lille trykte menu, er skrevet på en tavle midt i restauranten. Bed om hjælp, hvis du har brug for det - der er en venlig atmosfære. Der kommer frisk fisk direkte fra Adriaterhavet midt på ugen. Er du specielt glad for fisk og skaldyr, er onsdag og torsdag de bedste aftener at besøge restauranten. Der er ikke pizza på kortet. Det er ikke en pizzeria (måske mest nyttig viden for familier med børn og unge).

Der findes et lille trykt spisekort, som suppleres af dagens tilbud fra tavlen midt i rummet

Vinkortet findes i den trykte menu. Det er selvfølgelig præget af italienske vine, og jeg er imponeret over prisniveauet, intet mindre. Eksempelvis kan en fin Vino Nobile di Montepulciano købes for Czk. 659,- (kr. 185,-, restaurantens dyreste flaske). På en dansk restaurant ville den nemt kunne koste det samme i danske kroner (eller i hvert fald tæt på). Husets vin på karaffel koster rørende Czk. 120,- (kr. 34,-) for en halv liter og er som regel mit valg, hvis jeg ikke napper en solid rødvin fra Umbrien til Czk. 289,- (godt kr. 80,-) for en flaske.

Husets vin til mindre end kr. 35,- for ½ liter - og lækkert brød med olivenolie.

Fra menuen vil jeg f.eks. anbefale en suppe, eller hvis man er et par stykker, et fad med blandede forretter til omkring Czk. 200,- (ca. kr. 55,-). Fadet er stort nok til at dele mellem 2-3 mennesker, hvis man kan enes om, hvem der skal have hvad, og det har skiftende indhold "efter kokkens fantasi". En person, som spiser det alene med brød til, vil måske lige kunne klemme en dessert ned bagefter, men ikke meget mere end det. I det hele taget er portionerne meget generøse, og i virkeligheden lidt for store for min smag. Jeg kan godt lide forretter, men kan så efterfølgende næppe spise min hovedret op - især hvis jeg også spiser af det virkeligt lækre brød serveret med en skål olivenolie. Og det gør jeg jo som regel.

Carpaccio af bresaola med bl.a. lækre marinerede artiskokker

I går valgte jeg ½ liter af husets vin og en "bundløs" flaske postevand (Czk. 30,-. kr, 8,50), som fyldes op efter behov. Som forret blandt dagens tilbud valgte jeg en Carpaccio af Bresaola (Czk. 169,-, kr. 47,-) med artiskok, olie, trøffel, parmesan og salat. Normalt serveres carpaccio jo af råt kød, hvor marineringen med bl.a. citrus og olie mørner og koldt-tilbereder kødet. Men Bresaola er lufttøret, saltet oksekød, som er lagret typisk 2-3 måneder og som har en koncentreret smag og god mørhed. Gårsdagens bresaola var bestemt ingen skuffelse. Der var fine stykker af marineret artiskok på kødet, og de var så lækre og fulde af smag, at de næsten blev rettens stjerner. Kombineret med en anelse trøffel og spåner af god parmesan blev helheden en virkelig skøn forret, som jeg bestiller igen, næste gang jeg ser den på tavlen. Desværre blev min kurv med brød først serveret, da forretten ankom. Der var travlt i restauranten. Men jeg ville gerne have haft brødet sammen med vin og vand, så jeg kunne have nippet lidt til det først.

Paccheri med tun, aubergine og mandel

Som hovedret valgte jeg paccheri med tun, aubergine og mandel. Paccheri er en traditionel napolitansk pastatype lavet af durumhvede med form som store rør. Den kan f.eks. serveres fyldt og gratineret, men også "bare" som pasta med en sauce. Det var sådan, jeg fik den i går. Som altid på Da Clara var pastaen kogt perfekt al dente. Faktisk koges pasten sådan, at man næsten kan mene, den har fået for lidt, hvis man er blevet vant til den stort set altid overkogte pasta, man møder i mange restauranter (og private hjem). Men bare bid til og nyd det - al dente ER måden at spise pasta på! Saucen, der blev serveret til, var rigelig. Personligt kan jeg egentlig bedst lide pasta, som ikke er alt for domineret af kød og sauce, men efter lokale forventninger (tjekker er jo kødspisere om nogen), giver Da Clara altid rigelig sauce og fyld. Man er jo ikke tvunget til at spise det hele, og ingen tvivl om, at man virkelig får noget for pengene. Foruden tun, olie, mandel, aubegine og tomat var der olivenstykker og fine kapers. Dejligt afstemt, men som nævnt lige rigeligt for min smag. Et luksusproblem, måske. Jeg kunne bestemt godt lide retten og fortrød på ingen måde mit valg.
Der var ikke plads til dessert, så jeg nøjedes med en cappuccino (Czk. 44,-, kr. 12,50) og dermed endte regningen på Czk. 552,- (kr. 154,-) for 2 retter, vin, vand og kaffe. Regningen kunne endda have været mindre, hvis jeg f. eks. havde startet med en suppe eller helt havde undværet forret. Det må siges at være virkelig god værdi for pengene for håndlavet mad af god kvalitet.
Jeg anbefaler Osteria Da Clara varmt - især til en hyggelig og uhøjtidelig aften mellem venner. Med de gode priser på mad og vin kan man slappe helt af og bestille løs - ikke mindst fra det særdeles rimelige vinkort, hvis man har lyst til at blive hængende indtil lukketid.

Under oplysningerne her nedenfor kan du se flere eksempler på mad, jeg har spist hos Osteria Da Clara. Jeg går altid tilfreds (og stoppet) derfra.

Osteria Da Clara
Mexicka 7
Praha 10, Vrsovice
+420 271 726 548 (reservation anbefales)
Mandag-fredag 11:30-15:00 - 18:00-23:00
Lørdag 18:00-23:00
Søndag 12:00-16:00 (frokoståbent)

Atmosfære: 4 (af 6)
Mad: 5 (af 6)
Betjening:5 (af 6)
Værdi for pengene: 6 (af 6)

Om sommeren er der 4 små borde ude foran restauranten. Dem er der rift om!

Forret af kyllingepostej på ristet brød serveret med kogte marinerede bønner. En af mine favoritter

Fad med blandede forretter fra dagens friske udvalg. Også en af mine favoritter.

Tagliatelle med "Toscansk ragout"

Forret af crostini (ristede brød) med italiensk grønkål og pancetta (italiensk bacon) - og kogte, marinerede hvide bønner.

Guidede ture i Prag og Tjekkiet - er det noget for dig?

Er du ny i Prag, vil jeg meget varmt anbefale en byvandring med dansktalende guide. I løbet af nogle timer vil du få et overblik og en inspiration, som ikke er helt nem at få på egen hånd, og i hvert fald ikke lige så hurtigt og nemt.

Jeg har lavet en lille video, hvor jeg fortæller lidt om, hvorfor jeg synes, guidede ture er for alle - ikke kun for "begyndere" i Prag, altså mennesker, som besøger byen for første eller anden gang.

Udflugtskataloget finder du her på siden Prag Udflugter. Her kan man uden videre tilmelde sig de "færdigsyede" ture, som alle er af høj kvalitet og bl.a. omfatter klassikere som Theresienstadt, sejltur, byvandring, Prags borg/slot, Skoda fabrikkerne osv. osv.

Men tillad mig at sige lidt mere om ture:

Det er min erfaring gennem de efterhånden 7 år, jeg har haft med dette at gøre, at selv gæster, som har været i Prag mange gange, bliver overraskede over nogle af de ting, vi kan fortælle undervejs, som man måske ikke lige havde tænkt over, ikke havde lagt mærke til før eller bare aldrig havde hørt om. Her tænker jeg på vores mest almindelige type byvandring.

Undervejs på en byvandring vil vi forsøge at fokusere på detaljer, man måske ikke lige selv har fået øje på. Her fra "Huset Med Den Sorte Madonna", hvos vi også plejer at holde kaffepause.

Men jeg tilbyder mange andre varianter af ture for nye og gamle gæster. Ølsmagning på mikrobryggeri, f.eks. Ikke alene får man god mad og godt øl, men man får også noget at vide om forskellige øltyper, om bryggeriprocesserne, om de forskellige råvares betydning, om øllets historie i Tjekkiet (hvis man ønsker det) og om forskellene på de forskellige gradtal, osv. osv. Og ofte vil snakken også komme til at handle om mange andre ting, som gæsterne har lyst til at spørge om. Man kan sagtens tage på mikrobryggeri uden guide og have en hyggelig aften. Men en guide kan give nogle informationer og vinkler, som vil interessere de fleste.

Denne skønne, sorte øl er ofte blandt favoritterne, når jeg har gæster med på mikrobryggeri til en hyggelig aften med mad, øl og samtale

Mange har glæde af en tur ud af byen i bil. Og måske især de garvede Prag gæster? I hvert fald, hvis man normalt flyver til Prag og opholder sig indenfor byen. Så kan det være spændende at komme ud i landskabet og se noget helt nyt. Topscorerne i 2013 var Glasværket i Nizbor, mikrobryggeri i Beroun, Karlstejn, Knoglekapellet udenfor Kutna Hora - og selve Kutna Hora. Men også byen Plzen, med Pilsner Urquell bryggeriet var et spændende sted og et par ture til Cesky Krumlow tør jeg godt påstå var gode oplevbelser for deltagerne. De var i hvert fald meget begejstrede!

På glasværket Rückl i Nizbor lever de håndværksmæssige traditioner videre. Det er vanskeligt ikke at blive betaget af de dygtige glaspustere, de indviklede sliberier og produktionen i det hele taget.

De ture, jeg var på sidste år, var individuelle - altså for en mindre gruppe, som havde hyret mig til bare deres  gruppe. Derfor var der selvfølgelig flere variationer af turene. F.eks. valgte nogen at se det bevægende mindesmærke over landsbyen Lidice i forlængelse af en tur til glasværket. Nogle ville gerne gøre kun et meget kort holdt i Karlstejn, for så kunne vi også nå at komme forbi SAPA markedet.

Ved mindesmærket for landsbyen Lidice, som blev udslettet af nazisterne under Den Anden Verdenskrig kan man bl.a. se disse skulpturer af landsbyens børn, som for størstedelens vedkommende blev ubarmhjertigt gasset ihjel ved en koncentratiionslejr i Polen.

 
En far ville gerne på humlemusem (humletempel, faktisk) i Zatec, og hans søn ville gerne se knogler i Kutna Hora. Så kombinerede vi bare det. En gruppe fotografer var specielt interesserede i "vinkler", som egnede sig til fotografering, så den dag var det vores måde at "angribe" Kutna Hora og benkirken på.

Knoglekapellet i Sedlec udenfor Kutna Hora er spændende - og underligt...

Jeg kører jo også ofte ture bare for mig selv - så jeg kan have ideer til steder, jeg kan dele med gæsterne. Der er mange skønne steder at tage hen, og man kan f.eks. godt nå at se Skodamuseet i Mlada Boleslav, gå gennem en skov til Tjekkiets smukkeste vandfald, tage et smut gennem polske bjerge, og spise aftensmad i det Bøhmiske paradis - altsammen på én dag, hvis man bare står tidligt op.

"Ham selv" ved det smukke Mumlava vandvald i Krkonoše bjergene, ikke så langt fra Polen

Mulighederne er mange - og mange flere, end jeg har nævnt her.
Ring, skriv, spørg - så finder vi på noget. Og det behøver jo ikke at være noget eksotisk, bare det er nyt og spændende for JER.

Disse smukke kobberkedler finder man på Pilsner Urquell bryggeriet i Plzeň

Jeg har mest skrevet om de individuelle ture - med "ham selv". Men det er selvfølgelig vigtigt at nævne de mange ture, som laves i samarbejde med mine fremragende partnere, Pavel og Helge. Her kan man bare tilmelde sig og deltage, og turene er virkeligt gode. Læs mere om disse ture og om udflugter i det hele taget på siden Prag Udflugter.

Jeg håber, vi ses!

Vil du vide mere? Ring på 46 98 05 07 (dansk fastnet) eller +420 776 819 223. Eller skriv til laus@prag-udflugter.dk.  Efter aftale kan vi evt. også mødes på mit kontor på adressen Rumunska 8 - men som nævnt kun efter aftale.

Det ser måske ikke ud af meget, Rozhledna Kleť tårnet på en bjergtop udenfor Český Krumlov. Men det er Tjekkiets ældste udsigtstårn i nygotisk stil fra 1825, og man har udsigt til Český Krumlov, Šumava bjergene (og skovene), Hluboká slottet og på en meget klar dag endog alperne. 

La Bottega Di Finestra - den billigere udgave af den dyre (samlet vurdering: 4/6)

Hvis overskriften ikke helt giver mening, så lad mig uddybe: den italienske kok og restauratør, Riccardo Lucque, kom til Prag i 2002, hvor han blev chefkok på restaurant "Square" i Mala Strana -  og han åbnede restaurant Aromi i Vinohrady, Prag 2, i 2005. Den blev lynhurtigt meget populær og velbesøgt og er det stadig. Prisniveauet er højt og for Pragniveau endog meget højt, men det er kvaliteten også. I 2009 åbnede Lucque endnu en restaurant i Prag, nemlig La Finestra in Cucina i centrum af Prag, på Platnéřská 13, ikke ret langt fra Karlsbroen. Det er i gå-afstand fra mange af de lejligheder i centrum af Prag, jeg kan tilbyde, så det er jo relevant for mange. Navnet betyder "vinduet i køkkenet", pga. åbent udsyn mellem restaurant og køkken. Også her er der høje priser og højt niveau. Ved begge restauranter er der indrettet en butik med italienske specialiteter og delikatesser, og igen taler vi højt kvalitetsniveau, men også priser, som følger med op. Butikken i Platnéřská, som åbnede i januar 2012, har desuden nogle borde, hvor man dels kan få serveret nogle af delikatesserne fra butikken (f.eks. skinke, brød og vin og ligefrem en buffet), men hvor der også er et kortfattet menukort med retter fra køkkenet i La Finestra in Cucina - men til mere menneskelige priser. Og det er dét, jeg mener med den tilsyneladende kryptiske overskrift: mad tilberedt i et fantastisk køkken, men til menneskepriser. Menuen skifter normalt månedligt og er enkel og overskuelig. Man kan som nævnt supplere med f.eks. afskårne kolde delikatesser som forret og man kan desuden vælge fra de velforsynede og spændende vinhylder i butikken mod en ret beskeden merpris på 30% for at drikke vinen på stedet. Der er desuden en buffet i løbet af dagen.

Aftenbilledet yder ikke helt stedet retfærdighed - der er mere aktivitet i dagtimerne

Jeg er vild med italiensk mad, især pasta. Hvis jeg absolut skulle vælge et internationalt køkken og "nøjes" med kun at spise derfra, ville det afgjort blive det italienske. Pastaretter er også de hyppigste retter i "Restaurant Lausenheim", altså når jeg selv laver mad herhjemme. Og helst med hjemmelavet frisk pasta og råvarer fra "mit" lille torv omkring hjørnet. Og nej, "Restaurant Lausenheim" tager ikke mod reservationer - man inviteres :-)
Indtil for kort tid siden havde jeg faktisk aldrig spist i La Bottega Di Finestra, butikken ved restaurant Finestra. Men relativt sent en mandag aften besluttede jeg mig for at prøve. Med "relativt sent" mener jeg omkring klokken 20:30, et tidspunkt, hvor butikken ikke længere havde den store udstilling af friske delikatesser i montrerne men havde ryddet nydeligt op - pæne mennesker køber jo ikke ind til aftensmaden så sent. Men bistro-afdelingen har åbent indtil 22:30, så den del var der jo ingen problemer med.
Atmosfæren i restauranten/butikken er jo netop - en kombination af butik og restaurant. Så det egner sig bedst til en middag eller frokost mellem venner og mindre til en romantisk middag med stearinlys og så videre. Her må den håbefulde bejler nok for alvor til læderet og i stedet invitere sin udkårne indenfor ved siden af i den eksklusive "rigtige" restaurant. Der må i øvrigt ikke ryges i bottegaen, og sådan skal det selvfølgelig være i en butik!

Et lille udsnit af butikken

Jeg blev budt pænt velkommen, men måtte selv finde et bord. Én tjener gav mig et menukort og tog imod min bestilling af drikkevarer, en barmand hældte dem op og en anden tjener serverede det - og faktisk var det stedets tredje tjener, som tog imod min bestilling af mad. Det var altsammen fint nok, ingen fejl blev lavet - men altså igen adskilte det sig fra en "rigtig" restaurantoplevelse, som de er flest, når det ikke er en bestemt person, der har ansvaret for ens bord.

Endnu et lille udsnit. Af hensyn til min privatøkonomi afholdt jeg mig for en større udflugt i den spændende vinafdeling, som er til højre for der, hvor billedet er taget

Vin og mineralvand kom sammen med en kurv med virkelig lækkert hjemmebagt brød. Der var ikke smørelse, men en fin olivenolie og en lille tallerken, hvor brød og olie kunne mødes, så jeg har fuldt tilfreds. Jeg havde bestilt et glas Sedára, en glimrende Nero d'Avola fra Sicilien (Czk. 110,- for 0,15 l.), og den kunne jeg rigtigt godt lide! En Mattoni mineralvand koster Czk. 40,- for 0,33 l.

Godt brød og god vin er jo altid en dejlig start!

Som forret fik jeg en suppe - kyllingebouillon med gnocchi med trøffel og ricotta. Suppen havde masser af farve og kraft, der var dejlige sprøde porrestykker i - og de hjemmelavede gnocchi var præcist så lækre, lette og delikate, som gnocchi skal være, men alt for ofte ikke er. Den fine smag og duft at trøffel var næsten overvældende ved første indtryk, men viste sig alligevel at være fint afbalanceret. Suppen var hver en Koruna af de Czk. 95,-, den kostede, værd!

Suppen med kylling, trøffel og ricotta var en fornøjelse!

Som hovedret havde jeg bestilt Parpadelle med anderagout. Jeg kan godt lide pasta med bid og bestiller af samme grund ofte de lidt "bredere" typer, som tagliatelle, eller som her endnu bredere, parpadelle. Og som bekendt skal pasta koges al dente i rigeligt saltet vand. Det er ikke altid så nemt at ramme det helt rigtige bid, når man koger frisk pasta, og denne aften var kokken lige langsom nok til at få pastaen op af vandet igen. Den havde ikke bid nok. Det var ikke helt forkert, men burde have været bedre. Men, men, men, pastaen var stadig af en fremragende kvalitet, og jeg skal gerne spise pasta i La Bottega igen. Anderagouten var enkel og rustik med en koncentreret smag af - ja, and. Der var gode kødstykker i og også andeskind, så decideret mager var den jo ikke, men desværre er det jo også ofte fedmen, som tilfører smag. Saucen var lavet på en god og kraftig grundfond, og den var rund og fyldig. Det var alt i alt en god ret, som kostede Czk. 235,-. Havde det været i "Restaurant Lausenheim", havde der været en skål med friskreven parmesan ved siden af - som en selvfølge. Den savnede jeg her.

Parpadelle med anderagout - lige længe nok i gryden

Jeg fik mit glas fyldt efter et par gange. Det foregik ved bordet i samme glas, som jeg først havde bestilt. Det kunne jeg godt lide. Måske er det fordi, jeg ikke selv kan lide at vaske op, men jeg synes, det er pjattet, når man ved vin serveret pr. glas ustandseligt får båret et nyt glas til bordet i stedet for - som man jo selv ville gøre - at hælde vin i det glas, der allerede står der. Det var i øvrigt som om, tjeneren blev lidt mere rundhåndet ved især anden påfyldning. Det kunne jeg også godt lide.
Den samlede regning med suppe, pasta, vand og 3 glas vin lød på runde Czk. 700,-. Det var fair, og på trods af skønhedsfejl og lidt upersonlig betjening, vil jeg gerne anbefale La Bottega Di Finestra til en uhøjtidelig og god frokost eller middag med retter tilberedt i et af Prags mest eksklusive køkkener.

Riccardo Lucque har netop i forrige uge åbnet en ny Bottega med servering i Vinohrady (Ondříčkova 17). De vil snart få besøg af "Deres udsendte", det kan der vist ikke være tvivl om!

La Bottega Di Finestra
Platnéřská 11
Praha 1, Stare Město
+420 222 233 094

Atmosfære: 4 (af 6)
Mad: 5 (af 6)
Betjening:4 (af 6)
Værdi for pengene: 4 (af 6)

Café de Paris - kan ikke undgås at blive en ny favorit (samlet vurdering: 5/6)

Jeg har egentlig som regel lidt svært ved at finde gode spisesteder at anbefale i den centrale del af Mala Strana. Kvarteret er hyggeligt, romantisk, middelalderligt og smukt - men også stærkt præget af turistindustrien forstået på den måde, at de fleste restauranter hellere henvender sig til udlændinge med en god økonomi end til de lokale, som er mere prisbevidste.
Men ved en gennemtrawling af en nu inaktiv engelsksproget madblog fra Prag fik jeg øje på omtalen af denne lille restaurant og havde faktisk lidt svært ved at tro på det, jeg læste - for beskrivelsen var meget positiv, restaurantens beliggenhed er lige i hjertet af Mala Strana - og priserne er absolut fair, især hvis maden faktisk svarede til beskrivelserne.
Jeg tog chancen og drog afsted en lørdag aften uden reservation - det vil jeg ikke anbefale. Jeg var ganske vist heldig at får bord her i den stille tid, men restauranten har kun 12-13 borde, og den er fortjent populær.
Jeg blev modtaget af en smilende og venlig tjener, som lige skulle tjekke, om de havde plads - og det havde de. Skønt. Der var 3 tjenere på arbejde, og det betød, at de virkelig havde overskud til at tage sig af gæsterne. De talte alle 3 virkelig fint engelsk, var høflige og havde humor - og var i det hele taget det præcist modsatte af, hvad servicebranchen i Prag nogle gange kritiseres for.
Der er mere end et rum - jeg sad i det forreste med 6 borde og må tilstå, at jeg ikke bevægede mig ind "bagved". Der er hyggeligt, lyset er indirekte og ikke blændende, men måske lige lyst nok til min smag. Ikke at jeg bryder mig om at sidde i halvmørke, som man gør nogle steder - men en ganske lille smule måtte der gerne dæmpes. Musikken var med tilpas volumen og helt igennem fransk - hvad ellers? Der må ikke ryges indenfor - men man har indrettet et lille hyggeligt rygebord på fortovet, og det fungerer fint.

(Billedet er taget med min telefon)
Et lille hyggeligt bord udenfor til rygerne. Så er der jo taget hensyn til alle!

Spisekortet er det mest overskuelige, jeg har set på nogen restaurant overhovedet. Der er 2 forretter (en paté og en fransk løgsuppe), 2 hovedretter (en kødret og en vegetarisk udgave af samme ret). Man kan desuden bestille en salat, hvis man ikke ønsker den store ret (der i øvrigt inkluderer salat "på siden"). Som dessert i det faste udvalg er en tallerken med 3 forskellige franske oste.
Foruden dette superminimalistiske faste spisekort er det et supplement, som passer til sæsonen. I lørdags indeholdt det 1 forret (rejer i whisky), 2 hovedretter (tournedos og canelloni) samt 2 desserter (en banankage og en crème brulée). Desuden fortalte tjeneren, at de havde lige akkurat mulighed for at tilbyde et par portioner escargot (klassisk fransk tilberedning af snegle), hvis jeg slog til før nabobordet. Det blev sagt med et glimt i øjet og en bevægelse, som skulle antyde snegles knapt så hurtige marchhastighed.
Men jeg vidste allerede, hvad jeg skulle have. Det havde jeg sådan set besluttet dagen i forvejen, da jeg læste anmeldelsen.
Den franske løgsuppe kan være en lidt fyldig og tung sag, især hvis kokken er for gavmild med osten. Men anmeldelsen havde sagt, den var delikat. Så den skulle det være. Og så restaurantens store shownummer: Entrecôte serveret med Café De Paris sauce. Har du hørt om den sauce før - måske smagt den? Så har Knorr nok været indblandet, for den findes som pulver og selv i den inkarnation er den faktisk OK. Men originalen stammer fra en restaurant (Café De Paris) i Geneve, hvor ejeren i starten af 1940'erne begyndte at bruge sin svigerfars hemmelige opskrift, udviklet og forfinet siden midten af 30'erne. Saucen serveres nu flere steder i verden, men opskriften er fortsat hemmelig, og det eneste, jeg kunne få ud af tjeneren var, at den består af 37 ingredienser. Kloge hoveder har analyseret sig frem til, at den MÅ indeholde bl.a. frisk timian, timianblomster, piskefløde, hvid dijonsennep og pureret, sigtet kyllingelever. Jeg skal gerne bidrage til teorierne og tilføje de mere åbenlyse, nemlig estragon, karry og smør. Mere om saucen senere.

Nærmeste nabo er Danmarks Ambassade i Prag. (Billedet er taget med min telefon)

 Vinkortet er også overskueligt, men godt. Priserne på de røde flasker ligger mellem Czk. 455-1990,-. Der er et par åbne vine i hver kategori, men jeg er dygtig til at drikke vin, så jeg valgte en flaske fra Bordeaux, en Chateau Camersac fra 2011 til Czk. 599,-. Et valg, jeg var godt tilfreds med. Med 95% Cabernet Sauvignon og 5% Merlot havde den ikke helt den lidt specielle duft af "stald", som en Bordeaux ofte kan have, men den var fin og udviklede sig godt i glasset. Ikke en stor vin, men god og absolut pengene værd.

Chateau Camarsac 2011. Den var jeg tilfreds med. Billedet viser desuden lidt af interiøret, som er enkelt, men hyggeligt.

Forretten, den franske løgsuppe (Czk. 49,-), var god. Virkelig god. Lavet på en kraftig grundsuppe med masser aroma, med en tilpas mængde løg, som ikke var kogt til ukendelighed - og en akkurat passende mængde ost. Der var 2 skiver god flûte til, og jeg var mere end tilfreds med suppen. Det er faktisk ikke så længe siden, jeg har fået en bedre suppe, men den var tilberedt over 36 timer og havde en noget højere pris. Og bortset fra den, ja så skal vi nok år tilbage. Enkel, klassisk, fuld af smag og ikke for tung at starte med.

Løgsuppen

Sammen med entrecôte får man serveret en frisk grøn salat. Den bæres ind først, så man kan nippe lidt til den mellem retterne. Den var også god - friske og sprøde salater, dressingen som en vinaigrette tilsmagt med dijonsennep. Dressingen er frisk og "river" en smule i næsen, og skulle jeg kritisere noget, så kunne den måske være en smule mildere for ikke at komme i slagsmål med vinen. Men vi taler nuancer her.

Salaten hører med til hovedretten

Hvis man ikke beder om andet, vil ens entrecôte tilberedes Medium-Rare. Man bliver naturligvis spurgt af tjeneren ved bestilling - men Medium-Rare er netop, som jeg foretrækker det (tidligere var jeg mere til Rare, men måske alderen trykker, hvad ved jeg...). Prisen på Czk. 299,- inkluderer pommes frites - og hvilke pommes frites. Måske jeg var heldig, men de var perfekt sprøde og perfekt salte, begge dele en sjældenhed efterhånden. Og tydeligvis kogt i en god olie, som ikke bruges til alt muligt andet.

Entrecôte med Café De Paris sauce og pommes frites

Tjeneren anretter en del af bøffen (som kommer skåret i mindre stykker), saucen og de gode pommes på ens tallerken - og resten står så og hygger på nogle riste over fyrfadslys. Og man kan roligt regne med, at de vågne tjenere nok skal følge med i ens fremskridt og servere yderligere fra fadene, når ens tallerken er ved at være tom. Faktisk så én af dem næsten lidt stresset ud, da jeg selv fyldte efter med de sprøde kartofler på et tidspunkt.
Hvordan er den så, saucen? Hvis du har smagt Knorrs udgave, der som nævnt ikke er helt ringe, så har du en fornemmelse. Den er alsidigt krydret uden at være anmassende. Men originalen er altså bare langt bedre end pulverudgaven. Ikke i letvægtsklassen rent kaloriemæssigt (fik jeg nævnt smør og piskefløde?), men delikat, elegant og med smagsindtryk, som man kan sidde og smaske smilende over længe. Nu var jeg jo ikke ligefrem alene i restauranten, så jeg slikkede hverken tallerkenen eller det lille fad. Men tanken strejfede mig. Kødet var perfekt stegt som bestilt, havde god smag og var mørt og med den fedme, der følger med en god entrecôte. Det er ikke perfekt for sidebenene, men smagsløgene jubler. Og portionen var bestemt stor nok til sådan én som mig, som (i modsætning til hvad rygter måtte sige) ikke spiser kæmpestore mængder. Jeg havde ikke plads til dessert...

Fadene hygger sig over fyrfadslys. Er man flere, som bestiller samme ret, deler man fad (men selvfølgelig større)

Jeg faldt lidt i snak med nogle hyggelige unge mennesker ved nabobordet, fik drukket vinen ud, sluttede med en kop kaffe - og gik derfra med et tilfreds smil på læben. Den samlede regning lød på Czk. 1.031,- inkl. drikkevarer, og det er svært at slå mht. kvalitet i Prag i almindelighed. Og i Mala Strana i særdeleshed.

Café De Paris
Maltezske Namesti 4
Praha 1, Mala Strana
+420 603 160 178 (reservation anbefales)
Åbent dagligt 12-24

Atmosfære: 4/6
Mad: 5/6
Betjening: 6/6
Værdi for pengene: 5/6