torsdag den 27. september 2018

Prag 2 – Vinohrady: Restauranter i overflod


Byens bedste distrikt? – og hvorfor jeg synes, man bør undgå at være nabo til Karlsbroen!


Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed!
Vi kender det alle. Når vi skal finde den bedste bolig til et ferieophold, uanset om det er hotel eller ferielejlighed, så spiller beliggenheden en vigtig rolle. Og jeg har gennem de mange år, jeg har hjulpet gæster med at få en god ferie i Prag, erfaret, at de fleste gerne vil bo så centralt som muligt. Faktisk er der mange, som ønsker sig at bo så tæt på Karlsbroen som muligt. Det er der ikke noget at sige til, Karlsbroen er for mange selve symbolet på Prag. Og jeg skal jo ikke fortælle gæsterne, hvor de har lyst til at bo – eller i hvert fald kun, hvis de spørger.

Og hvis de så gør det – spørger om min mening, altså? Ja, så ville jeg samtidig minde dem om, at ved Karlsbroen (især på Gammel By siden), er der i de fleste gader altid støj. Der er i perioder mange fulde folk i gaderne, som ikke kigger på klokken, før de råber eller synger. Der er endog meget langt mellem restauranter og gå-ud-steder, som har et lokalt stampublikum, fordi de fleste slet ikke er indrettet med priser og udvalg, de lokale finder interessant. Der er stort set kun butikker med souvenirs og varer, der henvender sig til turister. Hoteller er dyre.  Restauranter kan tage ublu priser for sekunda kvalitet.


Karlsbroen er med rette berømt. Den er smuk, udsigten derfra er betagende, den er i det hele taget fantastisk. Men man skal nok få set Karlsbroen på sit besøg i Prag, også selv om man ikke lige bor ved den. Skulle jeg som turist vælge beliggenhed, ville jeg vælge området fra. Jeg ville gerne bo i bydelen Nove Mesto (Nye by, grundlagt i 1348), som omkranser Gamle By. Her er langt flere lokale.
Allerhelst ville jeg bo i det, der bedst kan sammenlignes med Frederiksberg i København, Vinohrady – Prag 2. Ligesom hvis jeg skulle besøge København som turist, ville jeg tænke, at selvfølgelig skal jeg se Strøget og Tivoli, men jeg vil ikke bo der. Jeg ville foretrække roen en lille spadseretur derfra, f.eks. på Frederiksberg.

I de mange år, jeg har boet i Prag (siden 2007), har jeg boet i Prag 2. På to adresser, men hele tiden tæt på Namesti Miru. Det skyldes simpelthen, at det er mit yndlingsområde i byen. Selvfølgelig er Den Gamle By (Stare Mesto) og Den Nye by (Nove Mesto, fra 1348) charmerende og spændende, og det er der, man finder de mest interessante seværdigheder – og så slotsområdet og Mala Strana, selvfølgelig.
Men når det bliver aften, og man har set sig mæt i seværdigheder og turister, er det rart at trække sig bare en lille smule tilbage. Namesti Miru og I P Pavlova er i gå-afstand fra det gamle centrum eller kan nås med 1-2 stop på enten rød eller grøn metro.  Og selvfølgelig adskillige sporvognslinjer. Har man været i Prag før og dermed måske set de fleste seværdigheder, eller har man flere end 3 overnatninger, vil det være min varmeste anbefaling, at man ikke søger indkvartering tæt på Karlsbroen, men i stedet i Prag 2, Vinohrady. Medmindre man er natteravn og vil feste igennem de fleste aftener – og at man godt kan sove, selv om der er støj i nærheden af hotellet. Priserne på overnatninger i Prag 2 afspejler, at man ikke er lige ved Karlsbroen, så de er oftest en del lavere.


BOOK DIT HOTEL I VINOHRADY GENNEM PRAG EKSPERTEN!

Vinohrady minder som nævnt lidt om Frederiksberg. Der er attraktive boliger, der er masser af byliv, og der er et publikum, som godt kan lide kvalitet. Det betyder, at der også er en mængde gode restauranter, cafeer og barer, som på den ene side oftest har god kvalitet, men på den anden side har et prisniveau, som lokale finder rimeligt. En turistfælde, som satser på engangsgæster, der betaler for meget for for lidt og derfor ikke kommer igen, har ikke en chance her. Hvis ikke de lokale (tjekker og udlændinge som jeg selv) kommer igen og igen, kan de ikke overleve.
Jeg går ofte ud og spiser – og jeg er også ofte ret magelig, så jeg kommer selvfølgelig i mit nærområde.
Derfor kan du – synes jeg selv – godt regne med mine anbefalinger for dette område. De er selvfølgelig subjektive, båret af mine personlige præferencer mht. madtyper, betjening og atmosfære.



Restauranter i Prag 2 - Vinohrady





Følgende restauranter i Vinohrady er alle et besøg værd – og deres kvalitet svarer til deres priser. Rækkefølgen er tilfældig! 
I denne gennemgang bliver jeg i nærheden af metrostationerne/sporvognsstoppestederne I P Pavlova og Náměstí Míru – simpelthen for at begrænse længden af denne artikel. Ellers kunne jeg blive ved, og ved, og ved...

Du kan også finde restauranterne på et Google kort ved at klikke på denne tekst.



Tjekkisk restaurant i hyggelig kælder med hvælvede lofter af gamle mursten. Det er sandsynligt, at de taler tjekkisk ved nabobordet. Daglige frokosttilbud med lave, lokale priser. Aftenkortet (a la carte, også muligt til frokost) har mange tjekkiske klassikere i udvalget, f.eks. gullash, Svíčková, (oksegrydesteg med flødesauce og knödel), helstegt svineknæ og schnitzler. Men de er også kendte for deres store grillspyd. Der er salater og pastaretter, men ikke et interessant udvalg for vegetarer. Der serveres upasteuriseret Pilsner Urquell (fra tank), ufiltreret Gambrinus og sort Master Brew. Selvfølgelig også mange andre drikkevarer. 




Denne franskinspirerede restaurant specialiserer sig især i oksekød af Charolais racen, opdrættet i Tjekkiet. Deres steaks er blandt de bedste i byen, og selv om priserne kan findes lavere, så får man det, man betaler for. Vegetarer vil stort set gå forgæves, fans af rødt oksekød vil sikkert have lyst til at vende tilbage.
http://www.bilakrava.cz/en/


Jeff Cohen, som ejer denne restaurant, har for længst markeret sig i Prag som den amerikanske kok, der ved noget om gode burgere og Barbeque. Restauranten, der ligger i indbydende kælderlokaler med møbler i skandinavisk stil, serverer de bedste spare ribs, jeg har fået – noget sted overhovedet! Man kan bede om ”full rack” eller ”half rack” – jeg nøjes med sidstnævnte. Der er mange slags tilbehør, men jeg vil lige nævne, at den Mac & Cheese med trøffel, der er på kortet, har jeg svært ved at modstå. Burgeren på stedet er berømt, den langtidstilberedte oksesteg (”brisket”) er værd at gå efter – og i det hele taget er maden lækker. Er I 2 eller flere personer, så overvej en smagemenu, hvor I kommer gennem flere af retterne i dele-portioner.
Daglige frokosttilbud.
https://badjeffs.cz/
 



La Torretta var oprindeligt ”kun” et pizzeria, men efter en større ombygning i 2017 besluttede de at udvide kortet til også at have andre tilbud, f. eks. steaks, spare ribs, grillretter, salater og traditionelle tjekkiske retter.
Restaurantens pizzaer er fra træfyret stenovn, og de er gode efter min mening!
Der serveres øl fra Staropramen. Vinkortet er ikke stort, men husets vin er fin til prisen.
Restaurantens lokaler er lyse og moderne – en såkaldt gastro pub. I sommerhalvåret er der en stor udendørs terrasse.
Daglig frokostmenu med lave priser




I samme bygning som Hotel Beranek finder man dette moderne bud på en Gastro Pub, drevet af Kozel bryggeriet. Derfor specialiserer de sig selvfølgelig i Kozel øl og serverer en upasteuriseret lys, en ufiltreret lys og en ufiltreret sort – samt en skiftende ”månedens øl”. Restauranten har et indbydende design, og de lokale myldrer dertil. Spisekortet har tjekkiske klassikere, men også salater, pastaretter, steaks, spare ribs – og den slovakiske specialitet ”halušky”, som minder om gnocchi med gedeost.
Daglig frokostmenu med lave priser.
http://www.kozlovnatylak.cz/





Paprika er en lille restaurant i ”street food stil”. De har taget Middelhavsspecialiteter og gjort dem hurtige og nemme at servere, og det er mest et sted, man lige smutter ind og stiller sulten, mere end det er en restaurant, man sidder og hygger sig på det meste af en aften. De fleste retter er vegetariske. Man vælger sin hovedingrediens (f. eks. Falafel eller shawarma, vegansk eller kylling), derefter om det er pita, tortilla eller laffa, og til sidst stilen (klassisk, italiensk, amerikansk osv.). Det er hurtigt, friskt og billigt – og de lokale unge elsker det!
https://www.my-paprika.com/
 


Kinesisk restaurant, som også serverer sushi. Både sushi fra a la carte kort og ”running sushi”, hvor et transportbånd sender retterne rundt, og man tager det, man har lyst til – indtil man er proppet.
Personligt går jeg efter Kina-maden, jeg sætter ikke tilstrækkelig pris på sushi. Maden er frisk, og priserne lavere end i det mere centrale Prag.
http://www.baifu.cz/



Kan du lide Thailandsk mad, er Mesy et af Prags bedste bud med autentiske retter tilberedt af en kok fra Thailand. Hvis du beder om det, kan du få original thailandsk styrke i retten, men du skal være ret præcis i dit ønske. De lokale er lidt ”chili-forskrækkede”, og restauranten vil ikke risikere, at nogen synes, det er for stærkt. Maden er frisk og lækker, og der er gode valgmuligheder for vegetarer.
Man kan sidde på stueplan med udsigt til køkkenet (og måske også en smule mados), eller man kan gå ned i dem rummelige kælder med god stemning. Billige retter til frokost.
https://www.mesyrestaurant.com/

 


Leggero drives af en venlig mand, Azer Hadžič, fra det tidligere Jugoslavien – genkend ham på skægget og det faktum, at han ikke er helt slank (men ikke fed). Han er hjælpsom og tager gerne mod spørgsmål eller forsøger at rette detaljer til, hvis du har særlige ønsker. Maden er Middelhavskøkken med fisk, skaldyr, pasta, risotto, salater og ægte Balkan-specialiteter som pljeskavice (en slags burger) og ćevapčići (en slags frikadeller). Vil man hellere have en mør og saftig steak af irsk oksekød, er det også en mulighed. Vinkortet har tjekkiske vine, kroatiske, bosniske, serbiske – og også fra de mere traditionelle vinlande.
Daglige frokosttilbud.
http://www.leggero.cz/
 



Putica er en moderne restaurant, hvor gode råvarer og indbydende anretning går hånd i hånd. De har rummelige lokaler, øl fra Únětický pivovar (min favorit) på tanke, så den er frisk og upasteuriseret – og venlig betjening.
Der er bl. a. Tapas på menuen, og også en del forskellige burgere – alle lavet af velhængt oksekød. Desuden typisk 5-6 andre hovedretter på spisekortet, som skifter med jævne mellemrum og er kort og enkel, hvilket ofte er et tegn på, at man har ambitioner med retterne. Om søndagen er der tag-selv brunch-buffet, som jeg godt tør anbefale.
Daglige frokosttilbud.
http://www.putica.cz/en/


Prags store bryggeri, Staropramen, driver flere restauranter i byen, og Vinohradský Parlament er flagskibet. Restauranten er stor – i flere etager – men den en inddelt i flere rum, så man sidder ikke i noget, der minder om en håndboldhal. Der er masser af lokale gæster, og de hygger sig over øl og mad. De er ikke som sådan støjende, men forvent en livlig atmosfære. Øludvalget er selvsagt fra Staropramen, maden er både traditionel tjekkisk og også international. Retterne er appetitligt anrettet og priserne er fair.
Daglige frokosttilbud.
http://www.vinohradskyparlament.cz/en/


Lige ved en af Prags smukkeste pladser, Náměstí Míru, ligger et lille stykke Belgien. Bruxx har et godt udvalg af belgiske øl, heraf 9 på fad og mange andre på flaske. Priserne er langt lavere end hvis du ville smage de samme øl i Danmark. Du kan også bede om et smagesæt med 4 øl.
Maden er selvfølgelig også belgisk, og har du en svaghed for f. eks. muslinger, er Bruxx det oplagte valg. Det samme gælder i øvrigt østers. Men der er selvfølgelig også supper, salater, fisk og kød samt et godt udvalg af desserter.
Daglige frokosttilbud.
http://www.bruxx.cz/en/
 



Grosseto er en af de ældste italienske restauranter i kvarteret. Her kan man få rigtigt gode pizzaer fra træfyret stenovn og hjemmelavede pastaretter i stort udvalg. Der er selvfølgelig også andre italienske retter på menuen, bl. a. gode supper, salater, kød og fisk. Desuden er der skiftende specialiteter, som regel tilpasset årstiden – de er værd at tjekke. Vinkortet har tjekkiske og italienske vine i godt udvalg – personligt nøjes jeg som regel med en karaffel af husets italienske Merlot til små penge.
I sommerhalvåret er den store og dejlige gårdhave åben – gå ikke glip af den!
https://www.grosseto.cz/en/
 



Aromi er en af Prags bedst kendte, men også en af de dyreste italienske restauranter. Den drives af den i Tjekkiet legendariske italiener Riccardo Lucque, som i mange, mange år har placeret sig som en spydspids i det italienske køkken her i landet. Aromi er ikke et pizzeria. Det er stedet, hvor man forkæler sig med de bedste råvarer, perfekt og som regel nænsomt tilberedt – og helst hånd i hånd med de lækre vine fra det store vinkort. Vil du nyde, og er du parat til at betale mere end ellers, er Aromi helt sikkert et godt bud. Og sammenligner man med priser på tilsvarende restauranter i Danmark, er det faktisk overkommeligt. Aromi tilbyder lækker morgenmad, mange lovpriser f. eks. deres Eggs Benedict.
Der er et særligt menukort til frokost – her er priserne lavere end på aftenkortet.
https://aromi.lacollezione.cz/en
 


Mlsnej Kocour, Belgická 42 (Kocour betyder hankat)


I Tjekkiet har man en rigtig pub-kultur på de mange ølstuer (pivnice på tjekkisk) – med det mener jeg, at der er en mere glidende overgang mellem ølstue og restaurant. I Danmark er et serveringssted enten værtshus eller restaurant, sjældent en kombination. Her i landet, som i England, er der masser af steder, der fungerer fint som begge dele. Man kan gå ind for at få en øl, man kan gå ind for at spise – og man kan gøre begge dele. Ingen af tingene er underlige. Sådan er det på en pub, og sådan er det på en pivnice.
Mlsnej Kocour er en af de lokales favoritter – her er ofte fuldt hus, så det betaler sig at smutte forbi tidligere på dagen og bestille bord. Der er desuden en online reservationsformular på hjemmesiden.
Der serveres upasteuriseret Pilsner Urquell fra tanke og også den sorte Kozel.
Der er et varieret spisekort med både tjekkiske og internationale retter. Maden er veltilberedt og priserne absolut fair. Portionerne er ikke fedtede, så du kommer ikke til at gå sulten derfra.
Daglige frokosttilbud.
http://www.mlsnejkocour.cz/
 


I de senere år er såkaldte gourmet-burgere blevet en stor ting i Prag. En af de første restauranter, som lancerede fænomenet her, var Dish – og de har stadig førertrøjen på. Det diskuteres ofte og flittigt, hvor man får Prags bedste burger – og enige bliver vi sandsynligvis aldrig, for den slags er jo også subjektivt. Men sikkert er det, at Dish altid vil være med på diverse top 10 lister, og som regel helt forrest.
De har øl fra Únětický pivovar – og så er jeg jo glad!
Forvent ikke under nogen omstændigheder at kunne få bord til ”spisetid” uden reservation. Til gengæld er det enkelt at reservere online.
https://www.dish.cz/
 



Pivovar betyder jo bryggeri, og det er præcist hvad dette er – et fremragende mikrobryggeri i smukt moderniserede lokaler. Alene kælderen, hvor man også ser bryggeriudstyret, er grund nok til at besøge stedet. Det, og så selvfølgelig det gode øl, som er overraskende billigt. Her koster håndbrygget øl af gode råvarer ikke mere end på en almindelig pub. Prøv et smagesæt med 4 øl i 1 dl. portioner, så ved du, hvad du helst vil have mere af!
Spisekortet er ikke langt. Det er en god ting, synes jeg. Og når der står, at noget er hjemmelavet, så er det virkelig lavet helt fra bunden. Også maden har overraskende fair priser, især kvaliteten taget i betragtning.
Jeg vil ikke tøve med at skrive, at Ossegg er langt den bedste nyhed på restaurantscenen i Vinohrady i 2018!
Der er daglige frokosttilbud
https://praha.ossegg.com/
 



Lad mig bare indrømme det: første gang jeg så navnet, tænkte jeg, at oliven da også kan fylde for meget i et måltid. Men restauranten handler stort set ikke om oliven, så navnet er måske lidt forvirrende.
Det er Balkan-køkken og Middelhavsretter af virkelig god kvalitet af friske råvarer. Forretterne er bl.a. god skinke, gode oliven (!), oste osv. og kan deles som tapas, hvis man foretrækker det. Der er daglig specialitet af pasta og risotto, lækre salater og friske fisk og skaldyr. I kødafdelingen skal du huske at spørge om dagens stegeret, det er ofte hele stege af okse eller lam med lækkert tilbehør, og det plejer at kunne få mine tænder til at løbe i vand. Der er Pilsner Urquell fra fad, og vinkortet har fair priser.
Der er daglige frokosttilbud
http://www.olivepoint.cz/en/
 



Den største ikke-europæiske indvandrergruppe i Tjekkiet er vietnamesere. Du møder dem ofte i kiosker og små-butikker.
Det vietnamesiske køkken er derfor også repræsenteret mange steder i Prag. Ofte i nogle lidt enkle og ”cafeteria-agtige” omgivelser. Det er der for så vidt ikke noget galt med, men når du er på ferie og vil ud at spise om aftenen, er det også meget rart, at stedet tager sig pænt ud. Det gør Madame Lyns restaurant.
Maden er original og veltilberedt, grøntsagerne er friske og sprøde, og priserne er bestemt ikke høje. Har du ikke prøvet det før, så overvej at bestille en Pho – en vietnamesisk nudelsuppe med kød eller tofu. Virkelig lækkert, og for nogen er det nok som et helt måltid. Vent med at bestille en hovedret til du har fornemmet, om suppen faktisk var nok.
Og i det hele taget: på de fleste asiatiske restauranter her i byen kommer hovedretten som regel på bordet, mens man spiser forret. Det er jeg træt af, så jeg insisterer på at beholde spisekortet på bordet og så først bestille hovedret, når jeg har spist forretten – hvis altså jeg ønsker at spise mere end en ret.
http://www.madamelynrestaurant.cz/       



Her i Vinohrady finder man et lokalt bud på en Irsk pub – så de har selvfølgelig Guiness og Pimms i fadølshanerne, foruden lokale øl fra Staropramen. Af og til er der live musik. Publikum hos Beckett’s er en blanding af lokale tjekker og expats, altså fastboende udlændinge. Mange kommer der bl. a. fordi der vises sportskampe på TV – flere forskellige ad gangen, som regel.
Men maden er bestemt også værd at nævne. De serverer bl. a. en god version af fish & chips, men også steaks, salater, kyllingevinger osv. Kan du lide en irsk morgenmad, er dette stedet.
Læg mærke til, at de mange dage har et særligt tilbud. For tiden (mens denne artikel skrives), er det f. eks. 2 steaks for en steaks pris om mandagen, burgere og sandwiches til nedsat pris om tirsdagen, extra 50% kyllingevinger til prisen om onsdagen osv.
https://www.beckettsirishgastropub.com/












tirsdag den 29. april 2014

Namesti Miru - eller Namesti Pivo?

Efter min mening er Namesti Miru i Prag 2 (Vinohrady) en af de skønneste pladser i Prag. Tæt på centrum, venlig atmosfære overfor turister, men alligevel ægte "lokal" stemning uden turistfælder. Og det bliver ikke ringere af den smukke kirke, Sankt Ludmila Kirken (Kostel svaté Ludmily) i imponerende nygotisk stil midt på pladsen. Tårnene er 60 meter høje, kirken er tre-skibet og huser mindesteder for Sankt Ludmila og ikke mindst Vaclav den første. Kirken blev bygget 1888-1892, men pga. den nygotiske stil forekommer den langt ældre.

Sankt Ludmilas kirke giver pladsen sin særlige karakter

Vinohrady har i mange år været et godt område at besøge for hyggelige restauranter, spisesteder, caféer og barer, og på det seneste har Namesti Miru nærmest udviklet sig til et Mekka for nydere af både mad og øl. Især øllet skal denne artikel handle om, for i den følgende pubcrawl er der materiale nok til flere dages udforskning af spændende øl. Jeg vil beskrive en rute pladsen rundt, som vil tilgodese langt de flestes smag indenfor øl. Man kan vælge en anden rækkefølge, og man kan selvsagt springe nogle stop over, men i det store og hele vil jeg anbefale nedenstående rute. Starter man sin "tur" ved 14-tiden, er man OK med pladser de forskellige steder. Om aftenen er det svært at få bord især på Kravin og Bruxx.

Kravin Original 1869

Kravin Original 1869 Gambrinusrestaurant

Kravin, der ligger på hjørnet af Rumunska og Namesti Miru, specialiserer sig i Gambrinus, som er brygget i Plzen (Pilsen) siden 1869. Bryggeriet ejes af Pilsner Urquell (som så igen ejes af et større internationalt konsortium). Gambrinus er oftest en lettere øl end Pilsner Urquell, den mest almindelige Gambrinus 10° har lidt mindre alkohol og ikke så megen bitter humle - og derfor er den en god øl at starte med. Kravin serverer den upasteuriseret fra tanke, og bedre Gambrinus 10° skal man lede længe efter. Der serveres desuden en glimrende ufiltreret Gambrinus 12°, mørk Kozel og hvedeøllen Fenix fra samme bryggerigruppe.
Er man sulten, rummer spisekortet bl.a. tjekkiske specialiteter, men også mere internationale retter. Maden er pænt anrettet, som regel i lidt mindre portioner end man ofte møder. Jeg siger ikke, de er små - blot at man måske har en chance for at spise op. Jeg kan godt lide at spise på Kravin, og anbefaler, at man i det mindste tager en lille ret her (en sandwich eller en portion tatar), hvis man har tænkt sig en større pubcrawl.

Vinohradsky Parlament

Vinohradsky Parlament med speciale i Prags egen øl, Staropramen

På det nærmest modsatte hjørne af pladsen, faktisk en lille smule op ad gaden Korunni, finder man Staropramens elegante bud på en helt ny type konceptrestaurant. I de senere år har Staropramen bredt sig overalt i Prag med restauranter i gruppen Potrefena Husa, men jeg kan faktisk langt bedre lide stilen og indretningen på Vinohradsky Parlament. Mht. øllet (som artiklen her jo tager udgangspunkt i), så indeholder hanerne 5 forskellige typer: Light (Staropramen Svetly Lezak 10°), som er den mest udbredte. Desuden den fyldigere Staropramen 11° (som jeg selv synes rigtig godt om pga. den fine humlesmag), den lidt stærkere Staropramen 12°, der til gengæld er lidt "tyndere" i smagen efter min mening, den traditionelle Staropramen Cerny (sort) - og sidst, men ikke mindst, en af de nyere stjerner blandt tjekkiske øl, Staropramen Nefiltrovany (ufiltreret). Den lidt krydrede og frugtige øl er bestemt værd at prøve og min favorit i pragrammet på Vinohradsky Parlament.
Maden er veltilberedt og pænt anrettet, spisekortet er mere fantasifuldt end en gennemsnitlig tjekkisk restaurant - og man MÅ altså ikke glemme at få lidt at spise sammen med det gode øl.

Bruxx

Bruxx - et lille stykke Belgien i Prag. Og meget populært blandt de lokale.

I samme bygning som Vinohradsky Parlament, lige på hjørnet af Namesti Miru og Korunni, finder man det seneste skud på stammen, Bruxx. Det er også Staropramen, som driver denne belgiske restaurant, men det må da siges at være et modigt skridt. Der er 8 belgiske øl fra fad og desuden en del på flaske. Man kan både få de lette typer, som f.eks. Stella Artois (brygges på licens i Prag af Staropramen) og også de helt tunge trappist øl, nogle med 10% alkohol eller mere. Jeg ved, at mange ølkendere sætter pris på disse belgiske specialiteter, og her kan man få dem til fornuftige priser sammenlignet med andre europæiske hovedstæder. Den dyreste fadøl koster Czk. 49,- (kr. 13,50) for 0,25 liter Kastel Rouge 8% - prøv at bede om det i Nyhavn!
Personligt kan jeg bedre lide de knapt så tunge tjekkiske øl, så jeg ville gå på Bruxx efter en lille smagsprøve eller to (f.eks. kan alle ved bordet jo bestille forskellige øl, og man kan smage hos hinanden), og så gå videre. Men Bruxx er da et sjovt og utraditionelt indslag i en pubcrawl i Prag.
Maden er belgisk med fokus på østers, muslinger, snegle og gode pommes frites - men selvfølgelig også mere "almindelige" ting som salater, pasta, kød og fisk.

Mlsnej Kocour

Mlsnej Kocour er en "rigtig" tjekkisk restaurant, som serverer glimrende Pilsner

På hjørnet af Namesti Miru og Belgicka ligger denne populære tjekkiske restaurant. Der er to helt adskilte afdelinger for rygere og ikke-rygere med separate indgange, og i de varme måneder desuden udeservering på to rummelige terrasser. Jeg nævner Mlsnej Kocour i denne sammenhæng af to grunde: det er ikke en "konceptrestaurant", og de har upasteuriseret Pilsner Urquell fra tanke. Der ER forskel! En upasturiseret Pilsner Urquell har et pænere skum og en sprødere, friskere smag end fra fustage. Jeg siger ikke, at en Pilsner fra fustage ikke er god - blot at en Pilser fra tank er rigtig god! Desuden skænkes sort Kozel, Fenix hvedeøl og alkoholfri Birell fra fad. På flaske kan man få gylden Master 15° og mørk Master 18°, som jeg ved, mange danskere kan lide.
Maden er i stil med, hvad man normalt forventer på en tjekkisk restaurant og bestemt værd at sætte tænderne i. Både traditionelt tjekkisk og mere internationalt. Prøv f.eks. en skudefuld spareribs eller kyllingevinger sammen med øllet. Og har du ikke spist et fuldt måltid endnu på din tur på Namesti Pivo, så er det nu - for maden på sidste stop er ikke værd at skrive hjem om.

Prague Beer Museum

Prague Beer Museum - 30 forskellige øl fra fad.

Næsten uanset hvilken rute, du har valgt rundt på Namesti Pivo, så bør sidste stop være Prague Beer Museum. Oprindeligt startede konceptet på Dlouha i Den Gamle Bydel, men det er efterhånden blevet et lidt "træls" sted pga. af for mange, for unge, for støjende turister.
Nu har man åbnet endnu en afdeling i større og bedre lokaler på hjørnet af Namesti Miru og Americka. Der må ryges i lokalet med tappehanerne (det er egentlig lidt synd), men der findes også fint ikke-ryger lokale på samme niveau og en rigtig fin og hyggelig ølkælder.

De mange haner har skiftende indhold og ofte er der øl imellem, som er vanskelige at finde andre steder (mobilfoto)

Hvis man kan lide museer med interaktive muligheder, så er dette det helt rigtige sted. Aktiviteten består i at agere i samarbejde med tjeneren om at vælge mellem de 30 forskellige øltyper fra fad - og at få dem serveret i passende mængder. Udvalget er særdeles bredt og varieret, og der er desuden øl-cocktails på kortet. Er man ambitiøs mht. sin smagning, kan alle øl bestilles i små glas (1 dl., så vidt jeg husker), og man kan bestille en serie efter eget valg på én gang, som man kan smage sig igennem. Prague Beer Museum er et hyggeligt og godt sted at besøge, og det bør ingen ølelsker snyde sig selv for.
Man kan spise der, og i modsætning til afdelingen på Dlouha er der faktisk et rigtigt køkken. Men jeg er ikke imponeret over hverken opfindsomhed, anretning, tilberedning eller den tid, der går inden serveringen, så jeg vil anbefale, at man spiser et af de andre steder på pladsen og på Beer Museum nøjes med snacks.

Det var turen - hvis du har lyst, vil jeg blive glad for et par kommentarer nedenfor!

Man kommer til Namesti Miru med metroens grønne linje A - eller med sporvognene 4, 10, 16 eller 22.

lørdag den 5. april 2014

Vietnam i Prag - hva' fa'en er Pho? (2-5 stjerner af 6)

Den tredjestørste gruppe af indbyggere i Tjekkiet med anden etnisk oprindelse end tjekkisk er vietnamesere (de to største grupper er slovakker og romaer). Med ca. 83.000 vietnamesere i alt, heraf ca. 10.000 i Prag, er det en gruppe, man meget ofte støder på. De driver masser af små butikker, man møder dem på de store markeder, og de står bag de mange "kinesiske" restauranter og bistroer, man finder overalt. Historisk set stammer den første indvandring fra Vietnam til Tjekkoslovakiet fra den kommunistiske periode, hvor Vietnam var i nød efter en lang og opslidende krig, og hvor Tjekkoslovakiet gerne ville have arbejdskraft - desuden håbede Vietnam, at de ville vende tilbage med fornyet viden og uddannelse.
Der har traditionelt set været langt flere "kinesiske" end vietnamesiske restauranter i Prag, men meget få af dem drevet af kinesere. I de seneste 2-3 år er der imidlertid kommet en stor interesse blandt tjekker for at smage det vietnamesiske køkken, og små restauranter dukker op spredt ud over byen.
Jeg tror bl.a. interessen er kommet, fordi mange har besøgt det store marked SAPA i Prag 4, Libus. Her finder man masser af små bistroer, der serveret et mix af originale vietnamesiske retter og klassiske "kinesiske" bistroretter, som f.eks. Kylling Kung Pao, krydret ret med kylling, friske grøntsager og usaltede jordnødder.

Små sprøde vietnamesiske forårsruller er en glimrende forret

Retten over dem alle, når man besøger bistroerne på SAPA, er Pho - det er typisk Pho Bo (med oksekød) og Pho Ga (med kylling), men kan også fås med f.eks. and og endda tofu. Retten udtales næsten som det danske "far" og er en stor portion suppe med kødstykker, risnudler, lidt grønt og friske krydderurter, bl.a. koriander. Den serveres normalt med citronbåde og små chiliskiver ved siden af, så man selv kan smage den til, og den spises med ske (selve suppen) og pinde (kød og nudler). På SAPA koster retten normalt Czk. 80,- (kr. 23-25) og er et helt måltid i sig selv. Utallige er de gange, hvor jeg er kørt til SAPA for at spise Pho eller evt. en anden vietnamesisk specialitet, f.eks. de små sprøde forårsruller som forret. Helt generelt kan man forvente god Pho hos alle de små bistroer, hvis bare man undgår de steder, som også sælger burgere, pølser, kebab og/eller anden fastfood. De små bistroer er oftest primitivt indrettede (som et slidt cafeteria eller skolekantine), og selv om maden er god, er det jo ikke som sådan en "rigtig" restaurantoplevelse, hvilket måske er det, man gerne vil have, hvis man er på ferie og anser det at gå ud at spise som nogle af de gode ting ved netop ferien.

Pho Bo (med oksekød) serveret på en lille bistro på SAPA. Skålen er lidt skåret, men pyt...

På Sapa findes også nogle mere "elegante" restauranter - jeg har selv 2 favoritter. Men igen, er man på en kort ferie og ikke stedkendt i Prag, er det en lang tur.

Stegt andebryst, også SAPA
Så derfor satte jeg mig for at finde en vietnamesisk restaurant i Prag, som ikke har det slidte cafeteriapræg, som serverer original vietnamesisk mad, og som kan danne rammen om en hyggelig aften for danske gæster i byen. "Nem opgave", tænkte jeg. Med så mange vietnamesere må der da være nogle, der har lyst til at spise god mad i elegante omgivelser i de mere centrale dele af byen.
Vietnamesisk mad er ikke nødvendigvis stærkt krydret. Det er præget af helt friske grøntsager (som ikke koges "døde"), friske krydderurter, f.eks. koriander og citrongræs, og i det hele taget enkel og frisk tilberedning, ofte i wok eller rå. Friteusen er ikke så meget i brug som i f.eks. danske kinagrillbarer, og tak for det! Men jeg gik alligevel efter det krydrede, "spicy", i min jagt på det autentiske køkken - det er nemlig bl.a. her, man eventuelt tilpasser sig "lokal smag" og skruer ned for at imødekomme gæster, som ikke er glade for lidt brændstof i munden. Så det skulle være en slags filter for autencitet. Man kan roligt spise vietnamesisk, selv om man ikke bryder sig om chili.
Jeg kan afsløre, at min "jagt" blev stadig mere succesfuld og blev en slags top 3 - med den mindst interessante restaurant nævnt først og den bedste til sidst.

"Pho Rriginal Restaurant" er nydelig og komfortabel. Husets vin overraskende god til prisen

Jeg startede med at besøge "Pho Original Restaurant" på adressen Záhřebská 21 i Prag 2 - i behagelig gå-afstand fra Namesti Miru. Nydeligt lokale med behagelige stole, "rigtig" restaurantstemning og godt førstehåndsindtryk. Den venlige servitrice bød velkommen og jeg gik i gang med at læse spisekortet, mens jeg fik et virkelig godt glas Montepulciano fra Marché i Italien til rørende Czk. 55, (kr. 15).
Med ovenstående "spicy-filter" slået til valgte jeg som forret en "let spicy" mangosalat med oksekød (Czk. 74,-, kr. 20,-) og som hovedret en krydret kyllingeret med cashewnødder og jasminris (Czk. 129,-, kr. 36,-). Jeg gjorde opmærksom på, at jeg gerne ville have salaten som forret og senere - efter en pause - ville jeg gerne have hovedretten. Det er nemlig almindeligt på asiatiske restauranter at bære retterne ind efterhånden som køkkenet er færdig med dem. Og det ønskede jeg ikke. Jeg spurgte for en sikkerheds skyld, om vi var helt på det rene med, at der skulle være pause på et kvarters tid mellem retterne. Det var vi enige om.
Salaten var frisk, sødlig og for så vidt lækker nok med sprøde ingredienser - men slet, slet ikke "spicy". Det var ikke på nogen måde antydning af chili eller andet, og den blev derfor lidt kedelig i det lange løb. Helt tydeligt tilpasset, hvad man forventer, de lokale foretrækker. På én gang nogenlunde lækker, men samtidig skuffende.

Mangosalat med oksekød

Jeg var halvt færdig med at spise salaten, da hovedretten blev stillet på bordet. Jeg standsede tjeneren og bad hende returnere den. Jeg havde jo netop bedt om en pause mellem retterne, gentog jeg. Faktisk 15 minutter, sådan cirka. Hun bar tallerkenen ud, men kom tilbage med den i samme sekund, jeg lagde bestikket fra mig efter at have spist salaten op. Det var træls, for nu at tage et af de helt stærke jyske ord i anvendelse. Jeg måtte gentage, at jeg ikke ville have retten serveret med det samme og jeg fortsat gerne ville have den pause mellem retterne, vi var blevet enige om fra begyndelsen. Så endnu engang blev retten båret ud.
Jeg holdt min pause, fik en smøg udenfor og et glas vin indenfor - men var lidt ude af den hyggelige stemning. Jeg synes ikke specielt om at skulle sende mad ud igen (og slet ikke to gange), og kunne ikke undgå at føle mig en smule "vanskelig". På den anden side havde jeg været meget præcis om netop det nedsatte tempo og havde sikret mig, at vi var helt enige om dette.

"Krydret" kyllingeret med cashewnødder og jasminris

Retten kom ind igen. Denne gang med udtørrede ris og skorper af sauce, som havde boblet i mikrobølgeovnen. Det var ganske enkelt ikke OK, så jeg måtte endnu engang bede om, at retten blev taget af bordet. Jeg bad om en frisk portion, og bad dem om at skrive den på regningen to gange, hvis bare jeg måtte få en frisklavet ret (den kom nu kun på regningen en enkelt gang).
Den kom efter 3 minutter. Længere tog det ikke at lave en frisklavet ret, så det gjorde det temmelig forvirrende, at jeg skulle have den så tidligt. Der var ikke travlt i restauranten, kokken var ikke stresset. Men åbenbart ligeglad.
Retten var skuffende. Uden antydning af chili, temmelig fad og karakterløs. Den kunne sagtens spises, men kedelig, ret og slet, og det mest uinteressante, jeg har spist på nogen vietnamesisk restaurant i min tid i Prag.
"Pho Original Restaurant" er pæn og nydelig med en god beliggenhed i det skønne Vinohrady. Men jeg kommer aldrig tilbage og vil ikke anbefale et besøg. Karakterløs mad og en betjening, der ganske enkelt ikke lytter efter gæstens ønsker, hvor enkle de end måtte være. Samlet vurdering blive 2 triste stjerner af 6 mulige.


Næste aften forsøgte jeg med endnu et sted i nærheden af hjemmet - denne gang "Madame Lyn Restaurant" på adressen Šafaříkova 18 i Prag 2 - gå-afstand fra I.P. Pavlova og ved sporvogn 11, stoppestedet Bruselska. Igen virkelig godt førstehåndsindtryk med pæne og nydelige lokaler, som dog var helt tomme. Jeg var eneste gæst, men der kom et par stykker mere i løbet af mit besøg. Tjeneren var en sød ung tjekkisk pige, som gjorde sig umage med at tale engelsk - men som ikke var så begejstret for vietnamesisk mad efter eget udsagn. Jeg bad nemlig om et par anbefalinger fra kortet. Hun var ærlig og sød og sagde desuden, hun havde forstået mit ønske om en pause mellem retterne.

Madame Lyn Restaurant er hyggeligt indrettet. Den er røgfri.

Jeg fik mig et glas af husets rødvin (Czk. 69,-, kr. 19,-), mens jeg studerede menuen. Den var en smule dyrere end aftenen før, men ikke helt så god. Men absolut acceptabel. Den var ikke nævnt med navn på kortet, men jeg gætter på en tjekkisk Modry Portugal.
Valget af forret faldt på en klassiker, nemlig friske vietnamesiske sommerruller (Czk. 79,-, kr. 22,-), og som hovedret Bo Xao Sa Ot, der er strimler af oksekød med citrongræs, chili og grøntsager (Czk. 139,-, kr. 39,-).

Sommerruller med rejer

Sommerrullerne med friske, fintsnittede grøntsager og rejer, indrullet i opblødte ark af rispapir blev serveret med en sur/sød dyppe-sauce. De var friske, sprøde og tilfredsstillende. På bordet stod en chilisauce, som jeg kunne bruge efter egen smag. Jeg nød retten, men savnede lidt mere "sprælskhed" af friske krydderurter. God uden at være prangende.

Oksekød med frisk citrongræs og chili

I samme sekund, min tomme tallerken fra forretten blev båret ud, blev hovedretten stillet på bordet. Jeg opgav at protestere, i det mindste var jeg da blevet færdig med forretten denne gang.
Den var krydret uden at være stærk. Det friske citrongræs smagte fint igennem, men der var sparet på chilien og kødet var sejt. Det er klart, at man gerne vil spare, når retten er så billig, men jeg havde gerne betalt en smule ekstra for en lidt bedre udskæring. Men retten havde bestået, og jeg var tilfreds uden at være helt oppe at ringe.

Banan med nødder serveret i varm kokosmælk

Min søde tjener spurgte, om hun måtte anbefale en dessert, for desserter kunne hun nemlig godt lide. Det kunne jeg ikke stå for, så vi aftalte at efter en pause skulle jeg smage banan i varm kokosmælk med nødder. Den stod på bordet 3 minutter senere. Drysset med nødder var den varme banan i en tyk sauce af kokosmælk faktisk overraskende lækker. Der var noget hjemligt over den enkle ret, og det var aftenens bedste oplevelse.
"Madame Lyn Restaurant" var et skridt i den rigtige retning, og her vender jeg nok tilbage, hvis jeg er magelig og gerne vil finde noget i nabolaget. Næste gang vil jeg bestille en ret ad gangen og først bestille næste ret, når jeg gerne vil have den. Stedet er hyggeligt og kan godt danne ramme om en aften med familie og venner, når man er på ferie. Jeg vakler lidt mellem 3 og 4 stjerner, men ender på 4 ud af 6 mulige.


Efter lidt grundigere research faldt valget den tredje aften på "Restaurant Pho Son" på adressen Gorazdova 17 i Prag 2 (Nove Mesto), lige bag "Det Dansende Hus". Restauranten var bl.a. anbefalet af en af mine engelske venner i Prag, som er særdeles interesseret i vietnamesisk mad, og som også har været på vietnamesisk køkkenskole et par gange. Så han måtte da vide det :-)

Prangende ser det jo ikke ud...

Udefra levede restauranten ikke helt op til kriteriet om at være nogenlunde elegant og ikke for cafeteriaagtig. Men pga. den varme anbefaling gik jeg alligevel ind og kunne konstatere, at den var pænere indenfor end udefra. Enkel indretning og mindre elegant end de to foregående, men godkendt. Der er to afdelinger, en for rygere og en for ikke-rygere. Rygerafdelingen er længst væk fra indgangen. Det er fint, så skal ikke-rygerne ikke gå igennem et røgfyldt lokale for at sætte sig, hvilket ellers nogle gange er tilfældet.

Indenfor i Restaurant Pho Son er der enkelt, men hyggeligere end udefra

"Vinkortet" var en seddel placeret i en af de klassiske plasticholdere med colareklame på, som man kender fra den klassiske tjekkiske hospoda, bæwerding. Der var tjekkisk Frankovka pr. glas, men mit øje faldt på en Sydafrikansk Merlot af mærket Phant til Czk. 230,- (kr. 64,-) for en flaske. Den skulle det være, for billig tjekkisk Frankovka kan være en lidt sur (ikke tør, sur) omgang. Der findes bestemt også god Frankovka, men sjældent til Czk. 35,- (kr. 9,50) for 2 dl. Der var to unge vietnamesiske mandlige tjenere, og jeg forsøgte at forklare den ene om mit vinvalg, mens vi begge pegede på kortet. Det lykkedes ikke, han kom med et glas Frankovka. Jeg spurgte, om han talte engelsk, mit tjekkiske var åbenbart ikke præcist nok, på trods af pegefinger og gentagne oplæsninger af mærke og navn. Han smilede, men vendte om og kom tilbage med sin kollega. Han talte udmærket engelsk, og jeg fik gentaget mit ønske. Han smilede over hele ansigtet og kom tilbage med en flaske til godkendelse, inden den blev åbnet. Han spurgte, om jeg ventede en gæst, mens han fortsat smilede fra øre til øre. Vinen var fin og til prisen var den endog rigtig god.

Det var en lille smule vanskeligt at bestille vin, men det lykkedes til sidst :-)

Lidt uopfindsomt valgte jeg igen sommerruller som forret. Men nu havde jeg lært lektion og spurgte, om jeg måtte beholde spisekortet, så jeg kunne vælge hovedret senere. Det måtte jeg selvfølgelig gerne.
De 3 sommerruller stod mig i Czk. 65,- (kr. 18,-) og var friske og lækre. Foruden rejer var der strimler af kogt kyllingekød, bønnespirer, salat og risnudler i og en fin smag af krydderurter, bl.a. koriander. Jeg kunne virkelig godt lide dem og spiste den store portion helt op. Tjeneren spurgte, om jeg var klar til at bestille hovedret, mens han (stadigt smilende) tjekkede indholdet af min flaske. Han hyggede sig. Det gjorde jeg også. Vi blev enige om at holde en lille pause ovenpå den store portion af sommerruller.

Sommerrullerne var virkeligt lækre. Portionen var stor, næsten rigelig.

Valget af hovedret faldt på krydret oksekød "Samba" (kunne også bestilles med kylling) til rørende Czk. 99,- (kr. 27,-). Jeg har ikke hørt om retten før.

Krydret oksekød "Samba" med peberfrugt, bambusskud, gulerod, bønner, koriander og chili

Den store portion med rigeligt oksekød, peberfrugt, bambusskud, gulerod, bønner, koriander og chili var frisk og god. Saucen var velkrydret, chilien fik lov til at træde igennem, men var ikke dræbende for smagsløgene. Det var så langt den bedste hovedret på mine tre Vietnam-aftener, og jeg var glad og tilfreds.
Der var ikke plads til dessert. Den smilende tjener sikrede sig, at alt var i orden, og på vejen ud af restauranten syntes han lige, jeg skulle have en "high five". Jeg tror, det var pga. vinen.
Jeg tør godt anbefale "Restaurant Pho Son" til danske gæster, som både vil hygge, men også smage autentisk vietnamesisk mad. Der er hyggeligt (om end en smule rodet i krogene), de gør sig umage for, at man skal føle sig godt tilpas - og så er priserne rørende lave. I øvrigt havde de også mange thailandske retter på kortet. Da jeg jo var ude i et bestemt ærinde, valgte jeg dem fra. Men jeg kommer tilbage meget snart for lige at tjekke, om de også kan lave god Thai-mad. For det kan jeg godt lide. "Restaurant Pho Son" skal have 5 af 6 mulige stjerner. En af stjernerne er for den helt usædvanligt gode værdi for pengene. Jeg kunne godt have sprunget forretten over, og med et (endnu) billigere valg af drikkevarer kunne jeg fint have spist for Czk. 150,- (kr. 42,-) i alt.


Men hvis du vil spise vietnamesisk uden at jage, kan du lære af mine fejl og først bestille retterne, når du vil have dem serveret. Til gengæld synes jeg, du skal overveje et besøg på en vietnamesisk restaurant, næste gang, du er i Prag. Det er faktisk et af de største køkkener blandt de lokale - altså de lokale vietnamesere, som jo er en meget stor og velintegreret gruppe af befolkningen!







torsdag den 13. marts 2014

Osteria Da Clara - et hjørne af Toscana i Prag 10 (samlet vurdering: 5/6)

Hvis man kun bevæger sig omkring turistattraktionerne i absolut centrum, går man glip af meget - ikke mindst med hensyn til spændende steder at spise og drikke.
I bydelen Vrsovice i Prag 10 finder man f.eks. den gode og charmerende restaurant Osteria Da Clara. Stilen er rustik og ærlig italiensk mad med toscanske toner, og restauranten har lidt samme stil som en lille hyggelig, lokal italiensk trattoria. Køkkenchef Glenn Svarc med engelske rødder har en lang fortid i netop Italien - og har drevet restaurant på Fyn (ja, Fyn!) i mange år. Faktisk har Glenn Svarc boet 18 år i Danmark, og hans datter Clara, som restauranten er opkaldt efter, er pæredansk.
Osteria Da Clara har eksisteret i 6 år og har fået en trofast tilhængerskare, både blandt de lokale tjekker, men også blandt de mange udlændinge (som jeg selv), der bor i Prag, og med den ærlige og konsistent gode madstil kombineret med særdeles fair priser, er der ikke noget at sige til, at det er klogt at bestille bord. Især fordi man nok ikke lige "slentrer" forbi restauranten med beliggenhed på adressen Mexicka 7, Prag 10. Tag sporvogn nr. 22 til stoppestedet Ruská. Sporgvognen kører lige om hjørnet, du skal gå tilbage til gaden, den kom fra og fortsætte i sporvognens retning (væk fra centrum). Herfra er det fjerde gade på højre hånd. Der er nogle hundrede meter at gå, men det er godt for appetitten. Glenn vil til gengæld sørge for, at du bliver HELT mæt, og så du kan jo tage en taxa tilbage bagefter.
Jeg besøger restauranten ofte. Denne artikel vil beskrive mit seneste besøg, men jeg vil også vise måltider fra tidligere besøg.

Indretningen er enkel og uhøjtidelig. Det er ikke nogen stor restaurant

Der er tale om en lille restaurant med en afslappet, upræntitiøs atmosfære og enkel indretning. En indretningsarkitekt kunne godt friske stedet op, men den enkle indretning passer egentlig fint til hele den ærlige holdning til tingene, som køkkenet og kokken er præget af. Betjeningen er venlig og uhøjtidelig. Ikke alle er lige skrappe til engelsk, men der plejer at være god hjælp at hente. Og man kan godt få brug for lidt hjælp, for menuen skifter delvist dagligt og de aktuelle tilbud, som supplerer den lille trykte menu, er skrevet på en tavle midt i restauranten. Bed om hjælp, hvis du har brug for det - der er en venlig atmosfære. Der kommer frisk fisk direkte fra Adriaterhavet midt på ugen. Er du specielt glad for fisk og skaldyr, er onsdag og torsdag de bedste aftener at besøge restauranten. Der er ikke pizza på kortet. Det er ikke en pizzeria (måske mest nyttig viden for familier med børn og unge).

Der findes et lille trykt spisekort, som suppleres af dagens tilbud fra tavlen midt i rummet

Vinkortet findes i den trykte menu. Det er selvfølgelig præget af italienske vine, og jeg er imponeret over prisniveauet, intet mindre. Eksempelvis kan en fin Vino Nobile di Montepulciano købes for Czk. 659,- (kr. 185,-, restaurantens dyreste flaske). På en dansk restaurant ville den nemt kunne koste det samme i danske kroner (eller i hvert fald tæt på). Husets vin på karaffel koster rørende Czk. 120,- (kr. 34,-) for en halv liter og er som regel mit valg, hvis jeg ikke napper en solid rødvin fra Umbrien til Czk. 289,- (godt kr. 80,-) for en flaske.

Husets vin til mindre end kr. 35,- for ½ liter - og lækkert brød med olivenolie.
Fra menuen vil jeg f.eks. anbefale en suppe, eller hvis man er et par stykker, et fad med blandede forretter til omkring Czk. 200,- (ca. kr. 55,-). Fadet er stort nok til at dele mellem 2-3 mennesker, hvis man kan enes om, hvem der skal have hvad, og det har skiftende indhold "efter kokkens fantasi". En person, som spiser det alene med brød til, vil måske lige kunne klemme en dessert ned bagefter, men ikke meget mere end det. I det hele taget er portionerne meget generøse, og i virkeligheden lidt for store for min smag. Jeg kan godt lide forretter, men kan så efterfølgende næppe spise min hovedret op - især hvis jeg også spiser af det virkeligt lækre brød serveret med en skål olivenolie. Og det gør jeg jo som regel.

Carpaccio af bresaola med bl.a. lækre marinerede artiskokker

I går valgte jeg ½ liter af husets vin og en "bundløs" flaske postevand (Czk. 30,-. kr, 8,50), som fyldes op efter behov. Som forret blandt dagens tilbud valgte jeg en Carpaccio af Bresaola (Czk. 169,-, kr. 47,-) med artiskok, olie, trøffel, parmesan og salat. Normalt serveres carpaccio jo af råt kød, hvor marineringen med bl.a. citrus og olie mørner og koldt-tilbereder kødet. Men Bresaola er lufttøret, saltet oksekød, som er lagret typisk 2-3 måneder og som har en koncentreret smag og god mørhed. Gårsdagens bresaola var bestemt ingen skuffelse. Der var fine stykker af marineret artiskok på kødet, og de var så lækre og fulde af smag, at de næsten blev rettens stjerner. Kombineret med en anelse trøffel og spåner af god parmesan blev helheden en virkelig skøn forret, som jeg bestiller igen, næste gang jeg ser den på tavlen. Desværre blev min kurv med brød først serveret, da forretten ankom. Der var travlt i restauranten. Men jeg ville gerne have haft brødet sammen med vin og vand, så jeg kunne have nippet lidt til det først.

Paccheri med tun, aubergine og mandel

Som hovedret valgte jeg paccheri med tun, aubergine og mandel. Paccheri er en traditionel napolitansk pastatype lavet af durumhvede med form som store rør. Den kan f.eks. serveres fyldt og gratineret, men også "bare" som pasta med en sauce. Det var sådan, jeg fik den i går. Som altid på Da Clara var pastaen kogt perfekt al dente. Faktisk koges pasten sådan, at man næsten kan mene, den har fået for lidt, hvis man er blevet vant til den stort set altid overkogte pasta, man møder i mange restauranter (og private hjem). Men bare bid til og nyd det - al dente ER måden at spise pasta på! Saucen, der blev serveret til, var rigelig. Personligt kan jeg egentlig bedst lide pasta, som ikke er alt for domineret af kød og sauce, men efter lokale forventninger (tjekker er jo kødspisere om nogen), giver Da Clara altid rigelig sauce og fyld. Man er jo ikke tvunget til at spise det hele, og ingen tvivl om, at man virkelig får noget for pengene. Foruden tun, olie, mandel, aubegine og tomat var der olivenstykker og fine kapers. Dejligt afstemt, men som nævnt lige rigeligt for min smag. Et luksusproblem, måske. Jeg kunne bestemt godt lide retten og fortrød på ingen måde mit valg.
Der var ikke plads til dessert, så jeg nøjedes med en cappuccino (Czk. 44,-, kr. 12,50) og dermed endte regningen på Czk. 552,- (kr. 154,-) for 2 retter, vin, vand og kaffe. Regningen kunne endda have været mindre, hvis jeg f. eks. havde startet med en suppe eller helt havde undværet forret. Det må siges at være virkelig god værdi for pengene for håndlavet mad af god kvalitet.
Jeg anbefaler Osteria Da Clara varmt - især til en hyggelig og uhøjtidelig aften mellem venner. Med de gode priser på mad og vin kan man slappe helt af og bestille løs - ikke mindst fra det særdeles rimelige vinkort, hvis man har lyst til at blive hængende indtil lukketid.

Under oplysningerne her nedenfor kan du se flere eksempler på mad, jeg har spist hos Osteria Da Clara. Jeg går altid tilfreds (og stoppet) derfra.

Osteria Da Clara
Mexicka 7
Praha 10, Vrsovice
+420 271 726 548 (reservation anbefales)
Mandag-fredag 11:30-15:00 - 18:00-23:00
Lørdag 18:00-23:00
Søndag 12:00-16:00 (frokoståbent)

Atmosfære: 4 (af 6)
Mad: 5 (af 6)
Betjening:5 (af 6)
Værdi for pengene: 6 (af 6)


Om sommeren er der 4 små borde ude foran restauranten. Dem er der rift om!


Forret af kyllingepostej på ristet brød serveret med kogte marinerede bønner. En af mine favoritter


Fad med blandede forretter fra dagens friske udvalg. Også en af mine favoritter.

Tagliatelle med "Toscansk ragout"

Forret af crostini (ristede brød) med italiensk grønkål og pancetta (italiensk bacon) - og kogte, marinerede hvide bønner.